ForsideBrovstSommersang på Bratskov blev en stor succes med en publikumsrekord på omkring 1.000...

Sommersang på Bratskov blev en stor succes med en publikumsrekord på omkring 1.000 deltagere

Sommersang på Bratskov blev en stor succes med en publikumsrekord på omkring 1.000 deltagere

Sommersang på Bratskov blev igen i søndags en succes. Der kunne her fejres fem års jubilæum for aktiviteten. Det samtidig med en publikumsrekord. Ikke færre end knap 1.000 personer havde fundet vej til perlen Bratskov.

Formand for Jammerbugt Kommunes Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalg, Helle Bak Andreasen, holdt åbnings-/velkomsttalen. Hun roste her kommunens mange aktive for at stå i spidsen for mange kulturelle tiltag. Hun understregede, at Sommersang på Bratskov er et bevis på, at ting i høj kan lykkes.

Helle Bak Andreasen og Kiki Bille Bach fra Jammerbugt Kommunes kulturudvalg var herefter forsangere til Sangen om Han Herred.

Efterfølgeren på scenen var Ole Gas, som fremførte en række af Kim Larsens populære sange. Han sluttede af med sangen ”Øster Gasværk”, som publikum med høj røst sang med på.

Næste solist var Kjeld Torbjørn, kendt fra orkesteret Slåbrok Band. Han gav den med fuld kraft og med kendte numre fra tiden i Slåbrok Band. Et festligt indslag som høstede mange klapsalver fra publikum. Han sluttede sit indslag af med fællessangen ”A er så glå ve dyjr”.

Karen Grarup leverede en overraskelsessang. Også hun havde stor opbakning fra publikum.

Duoen Jane & Shane, som gennem 25 år har turneret rundt om i Danmark, var næste kunstnere. Det blev til en ny oplevelse for publikum. Med en varm udstråling og fantastisk god musik og sang tog de publikum med storm.

Arrangementets konferencier Bo Larsen fik sat gang i tingene, da han sammen med det dygtige Herregårdsorkesteret lancerede ”Rock´n’ Roll”. Et indslag der fik hele anlægget til at gynge.

Sangerinden Jette Torp indledte sit indslag med en fortælling om sin barndom. Her kom hun nemlig meget på ferie i Brovst og omegn. En tid der står meget klar for hende og hvor hun kom helt på sporet, da en fra publikum henvendte sig til hende bag scenen. Det var sønnen fra den gård, hun besøgte, hvilket gav det hele en ny vinkel.

Jette Torp sang en række populære sange fra sine mange år i underholdningsbranchen.

Sidste kunstner var Helge Engelbrecht fra Mariehaven i Ansager, Sønderjylland. Et kendt koncertsted hvor han arrangerer en række koncerter a la Sommersang på Bratskov. Han fremførte nogle af sine mange gode melodier og var en god afslutning på forløbet.

Herregårdsorkesteret, der leverede musikken under hele arrangementet, fik en fortjent ros for deres professionelle indsats. Godt kørt!

Afslutningsvis blev alle involverede musikere, solister, bestyrelse og hjælpere kaldt på scenen. Her sluttede de af med sangen ”Livstræet” og der blev opfordret til et gensyn søndag, den 15. august 2027.

Formanden for Jammerbugt Kommunes Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalg bød det talrige publikum velkommen. Hun understregede, at det ikke alene gælder om at overleve, men også at leve. Foto: Heine Pedersen
Ole Gas gav den hele armen, da han præsenterede en række af Kim Larsens populære sange. Foto: Heine Pedersen
Helle Bak Andreasen & Kiki Bille Bach fra Jammerbugt Kommunes kulturudvalg sang sammen sangen om Han Herred. Foto: Heine Pedersen
Ethvert hjørne af Bratskov var besat under Sommersang. Foto: Heine Pedersen
Konferencier Bo Larsen styrede med myndighed afviklingen af Sommersang på Bratskov. Foto: Heine Pedersen
Bo Larsen bidrog også med en sang, nemlig »Rock`n Roll». Foto: Heine Pedersen
Kjeld Torbjørn fangede publikum med en række sange fra da han startede Slåbrok Band op. Foto: Heine Pedersen
Knap 1.000 mennesker var mødt op til Sommersang på Bratskov, hvilket er publikumsrekord i de fem år, arrangementet har kørt. Foto: Heine Pedersen
Jane fra duoen Jane & Shane viste sig at være en tryllekunstner til at håndtere violinbuen og leverede en fremragende sang. Foto: Heine Pedersen
Shane leverede betagende guitarspil og sang. Foto: Heine Pedersen
Sangerinden Jette Torp leverede på to måder. Først med fortælling om hendes barndoms ferier tæt på Brovst. Senere med nogle gode sange til musik fra Herregårds-orkestret. Foto: Heine Pedersen
Helge Engelbrecht, kendt fra Mariehaven i Sønderjylland, sørgede for en god landing af sommersangen. Foto: Heine Pedersen
Knap 1.000 mennesker var samlet til Sommersang på Bratskov, hvor de både fik sol og sang. Foto: Heine Pedersen
Der var tid til en hyggelig snak i pauserne mellem de forskellige optrædende. Foto: Heine Pedersen
Der blev sunget med på fuld kraft, når der var fællessang. Foto: Heine Pedersen
De mange gæster kom fra alle egne af Nordjylland, Thy, Han Herred og Vendsyssel. Foto: Heine Pedersen
Det var igen i år populære kunstnere, der var samlet ved Sommersang på Bratskov. Foto: Heine Pedersen
Det var med stor iver, deltagerne sang med. Foto: Heine Pedersen
Der var sang og hygge ved Sommersang på Bratskov, hvor solen sørgede for varmt vejr. Foto: Heine Pedersen
Det var en fantastisk oplevelse at deltage i arrangementet og bidrage til de fællessange, der blev sunget. Foto: Heine Pedersen
Alle der har medvirket til, at Sommersang på Bratskov blev en realitet, blev kaldt på scenen. Herfra blev det lovet, at succesen gentages søndag, den 15. august 2027. Foto: Heine Pedersen
Der blev sunget med for fuld kraft. Foto: Heine Pedersen
Professionelle lydfolk sørgede for at få en perfekte lyd i hele Bratskov og det lykkedes til UG. Foto: Heine Pedersen
En større gruppe handlende var klar med gode tilbud fra deres boder. Foto: Heine Pedersen
Ryå Mejeri sikrede, at alle der ønskede en softice, kunne få det. Foto: Heine Pedersen


- Annonce -

SENESTE ARTIKLER