ForsideAabybroProfil Optik Aabybro har været med til at uddele 62.000 sportsbriller til...

Profil Optik Aabybro har været med til at uddele 62.000 sportsbriller til børn

Profil Optik Aabybro har været med til at uddele 62.000 sportsbriller til børn

Skolernes Motionsdag nærmer sig, men for børn med briller kan det være en udfordring at deltage på lige fod med deres klassekammerater. Det vil Profil Optik lave om på med initiativet ‘På lige vilkår’, hvor børn i alderen 5-12 år tilbydes gratis sportsbriller med styrke. 62.000 børn har allerede fået glæde af ordningen, og optikerkæden ønsker, at flere forældre bliver opmærksomme på det gratis tilbud, så endnu flere børn kan deltage i fælles aktiviteter uden bekymringer.

Nu går det snart løs med endnu en omgang af Skolernes Motionsdag. Det er en dag, der skal styrke relationer og trivsel gennem gode oplevelser med bevægelse. Men det kan være svært at få alle med, hvis børn med briller holder sig tilbage, fordi det er besværligt at være med, eller de frygter, at deres briller bliver ødelagt.

Ingen børn skal føle sig uden for fællesskabet, og derfor tilbyder Profil Optik gratis sportsbriller med styrke til børn i alderen 5-12 år gennem initiativet ’På lige vilkår’.

62.000 uddelte briller
I år kan initiativet fejre 5-årsjubilæum, og i alt har mere end 62.000 børn i hele Norden fået gavn af ordningen med gratis sportsbriller.

”Forældre er meget velkomne til at besøge vores butik og lære mere om tilbuddet med gratis sportsbriller til børn. Mange er ikke klar over, at der findes specielle briller til sport, og de bliver ofte overraskede over, hvor stor en forskel det gør for deres børn, når de ikke længere skal bekymre sig om at ødelægge deres briller. Vi hjælper med at finde den rette løsning, styrke og model, men husk, at børn under 10 år skal være henvist via en øjenlæge,” forklarer Charlotte Vingaard, butikschef for Profil Optik Aabybro.

Tre størrelser og sikre materialer
De specialudviklede sports- og aktivitetsbriller er lavet til at kunne klare et slag fra en bold eller stød fra en tackling. Samtidig er der ikke risiko for, at glasset splintrer og skader barnets øjne. Brillerne fås i tre størrelser. En model med brunt mønster i str. 55 cm og en sort brillemodel i str. 44 cm og 51 cm. Begge brillemodeller er lavet af letvægtsmateriale og brudsikkert glas af polykarbonat, som også beskytter mod UV-lys og ridser.

Tilbuddet om gratis aktivitetsbriller med styrke gælder alle børn fra 5-12 år med synsnedsættelse. Der uddeles maks. én brille pr. barn. Hvis barnet er under 10 år, skal det henvises via en øjenlæge.

Alle Profil Optiks 112 butikker over hele landet deler aktivitetsbriller ud til børn med synsnedsættelse.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER