Priser på kommunale grunde i Jammerbugt fastsat
Salgspriserne for de kommunalt ejede arealer til bolig og erhverv i Jammerbugt Kommune er netop blevet fastlagt af Kommunalbestyrelsen.
Én gang årligt tager Kommunalbestyrelsen stilling til priserne for grunde til boliger og erhvervsformål i Jammerbugt Kommune.
Kommunalbestyrelsen har netop besluttet, at priserne for boliggrunde og erhvervsarealer forbliver, som de er nu. Dog genudbydes et erhvervsareal ved Jægerumvej i Brovst til salg uden en minimumspris.
Priserne for kommunens boliggrunde til salg lyder:
- Sallingvej, Arentsminde: 120 kr./m2
- Kirsten Holcks Vej, Brovst: 210 kr. /m2
- Vesterbjergvej, Brovst: 400 kr./m2
- Bygmarken, Halvrimmen: 120.000 kr. (fast pris)
- Niels Juelsvej, Skovsgaard: 145.000 kr. (fast pris)
- Niels Juelsvej/Aarupvej, Skovsgaard: 155 kr./m2
- Dalhøjen, Fjerritslev: 200 kr. /m2
- Rugmarken, Fjerritslev: 165 kr. /m2
- Rugmarken, Fjerritslev (II): 400 kr./ m2
- Højvangen, Kaas: 210 kr./m2
- Halkærvej, Moseby: 75.000 kr. (fast pris)
- Halkærvej, Moseby (II): 130 kr. /m2
- Jacobsvej, Pandrup: 350 kr. /m2
- Klosterlunden, Pandrup: 400 kr. /m2
- Højbogårdsvej, Saltum: 325 kr. m2
- Præstegårdsvej, Ingstrup: 275.000 kr. (fast pris)
- Ingstrupvej, Vester Hjermitslev: 85.000 kr. (fast pris)
- Elbæksmindevej, Biersted: 400 kr. /m2
- Stenkærs Mark, Nørhalne: 600 kr. /m2
- Horsbækken/Horsbækhaven, Aabybro: 945 kr. /m2
Det seneste år er der solgt en grund på Vesterbjergvej i Brovst, to på Klosterlunden i Pandrup, seks i det nye område Stenkærs Mark i Nørhalne og tre i Horsbækhaven i Aabybro. Jammerbugt Kommune har i øjeblikket i alt 106 boliggrunde til salg. Heraf er 16 reserverede.
”Vi har haft en fin start på salget af de nye grunde i Nørhalne, hvor vi solgte fem grunde i den første udbudsfase, der sluttede i januar. Siden har vi solgt en grund mere i området. Og nu kan det jo være, at påsken og forårets komme kan give anledning til at tage ud og kigge på grunde i Nørhalne og generelt i vores fantastiske kommune, hvor vi har grunde til salg bredt fordelt over hele kommunen”, lyder det fra Borgmester Mogens Christen Gade.
Kommunalbestyrelsen har desuden på kommunalbestyrelsesmødet d. 27. marts vedtaget en lokalplan, som muliggør etablering af to nye grunde i Birkelse.
Alle kommunens boliggrunde til salg kan ses her: https://grundsalg.kortinfo.net/jammerbugt-grundsalg/Parcelhusgrunde/omraade/0/
Prisen for et erhvervsareal i Jammerbugt Kommune
Prisen for erhvervsarealerne er fastsat uændret og lyder generelt på 40 kr./m2. Erhvervsarealer i Aabybro er dog udbudt til højere priser. F.eks. er et erhvervsareal på Høgårdsvej i Aabybro udbudt til 220 kr./m².
Kommunalbestyrelsen har desuden netop besluttet, at et erhvervsareal ved Jægerumvej i Brovst genudbydes til salg uden en minimumspris.
Der er i øjeblikket erhvervsarealer til salg i både Aabybro, Brovst, Fjerritslev og Pandrup.