Politisk fokuspunkt 2021 | Asfaltpuljen

Arkivbillede
Print Friendly, PDF & Email

Politisk fokus

Under politiske fokuspunkter – budgetbemærkninger til anlægsbudgettet for 2021 i Jammerbugt Kommune fremgår det, at der er politisk enighed blandt samtlige 27 kommunalbestyrelsesmedlemmer om :


Asfaltpuljen

Indenfor den eksisterende asfaltpulje prioriteres midler til ny asfalt på Nolsvej i Saltum fra Nols Sø, op til Spejderhuset og Børnehaven, desuden til Kirkepladsen i Fjerritslev og ved afleveringspladsen ved Biersted Skole.

Der er flere steder i Jammerbugt Kommune, hvor der mangler få meter for at en cykelsti er trafiksikker. Bl.a. mangler Biersteds nye cykelsti et mindre stykke til Borgergade, og der mangler få meter cykelsti fra Mejeribyen til banestien, som vil binde byen sammen. Teknik og Miljøudvalget igangsætter en screening af, hvor de få meter mangler, for at stierne er helt trafiksikre.

Jetsmark ny skolebyggeri igangsættes i 2021. I den forbindelse vurderes infrastrukturen, og det vurderes om en rundkørsel ved Jetsmark Kirkevej og Bredgade er den optimale løsning.

LÆS OGSÅ: Budgetaftale 2021 for Jammerbugt Kommune