ForsidePandrupPolitiet om dødsfald i Pandrup: Alt tyder på en tragisk ulykke

Politiet om dødsfald i Pandrup: Alt tyder på en tragisk ulykke

Politiet om dødsfald i Pandrup: Alt tyder på en tragisk ulykke

Nordjyllands Politi har nu afsluttet de indledende undersøgelser på den adresse i Pandrup-området, hvor en 33-årig mand søndag blev fundet død.

Politiet rykkede søndag ud til adressen, hvor både patruljer og kriminalteknikere arbejdede med at klarlægge omstændighederne omkring dødsfaldet.

Ifølge politiet peger de foreløbige undersøgelser fortsat på, at der er tale om en tragisk ulykke i hjemmet.

– Vi har lavet forskellige undersøgelser på stedet og foretaget afhøringer. Nu venter vi fortsat på svar på nogle af de tekniske undersøgelser, men indtil videre tyder det på, at der er tale om en ulykke i hjemmet, siger vicepolitiinspektør Mikkel Lousdal, leder af Nordjyllands Politis afdeling for personfarlig kriminalitet.

Af hensyn til den igangværende efterforskning og de pårørende ønsker politiet ikke at oplyse nærmere om de konkrete omstændigheder omkring dødsfaldet.

Politiet understreger samtidig, at der ikke er foretaget anholdelser i sagen, og at der på nuværende tidspunkt ikke er noget, der tyder på en kriminel handling.

De pårørende til den 33-årige mand er underrettet.

Nordjyllands Politi afventer fortsat resultaterne af de tekniske undersøgelser, før sagen kan afsluttes endeligt.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER