Politiet satte fokus på uopmærksomhed i trafikken: Så mange bøder blev delt ud

Arkivfoto: Kim Matthäi Leland.
Print Friendly, PDF & Email

I uge 19 i perioden mandag d. 4. maj til og med søndag d. 10. maj gennemførte politiet en landsdækkende målrettet indsats mod uopmærksomhed i trafikken.

Uopmærksomhed er blandt de hyppigste uheldsfaktorer i trafikken og kan være årsag til en tredjedel af alle uheld, viser undersøgelser. Uopmærksomhed kan bl.a. være brug af håndholdt mobiltelefon og indstilling af GPS og lignende. 

Politiets målrettede indsats skal være med til at nedbringe distraktion som uheldsårsag. Indsatsen støtter Rådet for Sikker Trafiks kampagne ”LÆG MOBILEN, så er du lægger – Kør bil, når du kører bil” og Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan.   

Så mange har fået en bøde for at tale i håndholdt mobil, mens de kørte i trafikken (bil, varevogn, lastbil, bus, knallert og cykel):

 Politikreds 20192018 2017 2016 2015 
 Nordjylland1.274 1.753 1.576 3.099 4.729 
 Østjylland2.559 1.200 1.252 3.404 3.746 
 Midt- og Vestjylland2.149 1.830 1.952 2.551 3.077 
 Sydøstjylland2.8062.988 1.788 4.295 4.409 
 Syd- og Sønderjylland1.649 1.277 1.799 1.916 3.397 
 Fyn1.631 1.858 1.675 3.087 3.558 
 Sydsjælland og Lolland-Falster1.1851.053 992 1.661 2.314 
 Midt- og vestsjælland1.363 1.401 1.409 2.488 3.187 
 Nordsjælland1.375 1.356 1.037 1.560 2.240 
 Københavns Vestegn2.5852.404 1.457 2.669 3.707 
 København5.873 5.174 4.942 5.008 6.452 
 Bornholm92149 82166 131 
 TOTAL24.54122.443 19.961 31.675 40.947

(Kilde: Rigspolitiets Nationale Færdselscenter).

Kontrollerne i uge 19 2020:

Ved kontrollerne i uge 19 blev der i alt konstateret over 6000 forseelser, hvoraf følgende er blevet sigtet for:  

• Benyttet håndholdt mobiltelefon (bil, varevogn, lastbil, bus, knallert og cykel): 859
• Manglende brug af sikkerhedssele: 438
• Kørsel frem for rødt/gult lys: 120

Fakta:

• I en tredjedel af alle trafikulykker er uopmærksomhed en afgørende faktor.
• I gennemsnit foretager vi os distraherende ting i 30% af den tid, vi kører bil.
• 70 % af dét, der distraherer os, foregår inde i bilen.

Gode råd:

• Drop mobilen og sociale medier, når du kører bil.
• Hold ind til siden, hvis du skal indstille din GPS eller ringe.
• Hold ind til siden og få ro i bilen, hvis børnene er urolige og kræver din opmærksomhed.
• Lad være med at lede efter ting, du taber. Kør ind til siden – eller vent til du kommer frem.
• Kig på trafikken, også mens du taler med dine medpassagerer.
• Få andre i bilen til f.eks. at skrue låget af din vandflaske, taste på GPS, række dig solbriller etc.