Forside112Politi-øvelse ved Aalborg Universitet

Politi-øvelse ved Aalborg Universitet

D. 28. november og d. 5 dec. 2019 vil der om aftenen være en del mere aktivitet end normalt i området omkring Fibigerstræde, Aalborg Øst, fordi Nordjyllands Politi gennemfører en større øvelse omkring universitet.

Man skal derfor ikke blive bekymret, hvis man som borger de to dage ser politibetjente i indsatsuniform og hører udrykningskøretøjer i området. 

Det oplyser den ansvarlige vicepolitiinspektør, Niels Kronborg.  

”Vi afholder jævnligt disse øvelser, så vi er godt klædt på, hvis det en dag pludselig bliver alvor. Derfor håber vi på borgernes forståelse for, at vores betjente og køretøjer ’fylder lidt’ i Aalborg Øst de to dage,” siger vicepolitiinspektøren, der tilføjer, at der kan blive benyttet øvelsesammunition i forbindelse med afviklingen af øvelsen, dvs. affyret løst krudt. 

”Så man skal altså heller ikke blive alarmeret, hvis man hører skud i området; det er kun løst krudt, vi benytter” fastslår Niels Kronborg. 

Trafik kan blive påvirket

Øvelsen kan få en vis indflydelse på trafikken i nærområdet. I hvert fald vil man kunne se adskillige køretøjer og uniformeret personale i indsats. 
 
”Vi vil bestræbe os på ikke at forstyrre borgerne mere end absolut nødvendigt, men med så mange mennesker indsat i en øvelse, så vil det komme til at påvirke lidt. Vi beklager de gener, der kan komme,” siger Niels Kronborg, der opfordrer til, at man følger myndighedernes anvisninger på stedet – og i øvrigt understreger nødvendigheden af, at politiet afholder øvelser.   

Detaljer om øvelse holdes tilbage

Af hensynet til øvelsesdeltagernes udbytte af øvelsen, så vil Niels Kronborg dog ikke gå i detaljer med øvelsens konkrete indhold. 
 
”Detaljer holder vi hemmelige – så kollegerne kan lære mest muligt. Vi skal jo være så godt rustet som muligt, hvis der skulle opstår en virkelig situation, hvor alle beredskabernes kompetencer er i spil,” forklarer vicepolitiinspektøren. 
 
Øvelsen forventes at starte ca kl. 1900 og sluttes omkring kl. 21.30 – både d. 28. november og d. 5. december. 

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER