Opdatering: Efterlyst pige fra Brovst er fundet i god behold
Den 7-årige pige fra Brovst, som tidligere søndag blev efterlyst af Nordjyllands Politi, er nu fundet i god behold.
Pigen blev fundet klokken 13.05, og hun har det efter omstændighederne godt. Politiet oplyser ikke yderligere om omstændighederne omkring fundet.
Nordjyllands Politi takker borgere for opmærksomheden og hjælpen i forbindelse med efterlysningen.





