ForsideAabybroBorger i Aabybro forsøgt bedraget

Borger i Aabybro forsøgt bedraget

Borger i Aabybro forsøgt bedraget

En borger fra Aabybro oplevede tirsdag aften den 3. februar et forsøg på svindel via telefon. Personen modtog et opkald fra telefonnummer +47 44006877, hvor opkalderen udgav sig for at være fra PayPal og påstod, at der var trukket penge fra mandens konto.

Opkalderen instruerede borgeren i at downloade programmet Anydesk, som muliggjorde fjernstyring af hans mobiltelefon. Borgeren afbrød dog samtalen og fik hurtigt spærret både sit kreditkort og MitID.

Ifølge Nordjyllands Politi var der umiddelbart ikke noget økonomisk tab. Politiets servicecenter anbefalede også, at borgeren oprettede en kreditadvarsel via borger.dk for at forebygge yderligere misbrug.

Politiet opfordrer borgere til at være særligt opmærksomme på uopfordrede opkald fra personer, der udgiver sig for at være fra banker eller betalingsudbydere, og aldrig at give adgang til computere eller telefoner til fremmede.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER