Patrulje så til veteran i Jammerbugt

Foto: politi.dk
Print Friendly, PDF & Email

Patrulje så til veteran i Jammerbugt

Nordjyllands Politi oplyser i døgnrapporten, at de mandag den 11. december kl. 08.58 fik en anmeldelse om, at der var set et opslag i en lukket gruppe på Facebook, hvor en tidligere soldat ytrede, at han ikke ønskede at leve mere.

På baggrund af denne bekymring forsøgte politiet at træffe veteranen telefonisk, uden held, og sendte så en beredskabspatrulje til hans adresse.

Patruljen kunne heldigvis konstatere, at manden var OK, og at en veninde var på vej for at være sammen med ham. Betjentene forlod stedet igen.

Rådgivning på Livslinien

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. 

  • Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05
  • Du kan skrive til Livsliniens mailrådgivning skrivdet.dk. Vi giver dig svar hurtigst muligt og indenfor max en uge. Du har mulighed for at skrive til os op til seks gange
  • Du kan kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag og søndag kl. 13-17
  • Du kan benytte Livsliniens selvhjælpsprogram, SOS, der er rettet mod at hjælpe personer med selvmordstanker

De fleste mennesker har perioder, hvor livet eller en situation opleves som så svær, at de ikke kan magte den alene. For nogen fører krisen til selvmordstanker og uden hjælp måske til selvmordsforsøg og selvmord.

Derfor er det afgørende, at du får fortalt et andet menneske, at du har det svært, så du kan få den hjælp og støtte, du har brug for. På Livslinien er vi vant til at tale om selvmord og selvmordstanker, og vi vil meget gerne tale med dig.

Du kan også kontakte Livslinien, hvis du er pårørende eller efterladt til selvmord.

Der kan i perioder være travlt på rådgivningen, hvor det kan være svært at komme igennem. Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112.