ForsideBlokhusSøndag i Blokhus byder på kunst, musik og æggejagt

Søndag i Blokhus byder på kunst, musik og æggejagt

Søndag i Blokhus byder på kunst, musik og æggejagt

Kunst, kreativitet og musik på torvet – Blokhus Påskefestival fortsætter søndag den 29. marts med endnu en dag fyldt med oplevelser, når Blokhus Torv danner rammen om kunst, kreativitet og hyggelig stemning.

Kunst-, krea- og designmarked
Fra kl. 11 til 15 kan gæster besøge kunst-, krea- og designmarkedet Håndlavet & Håndværk, hvor et stort telt på torvet fyldes med kreative udstillere. Her præsenterer kunstnere og håndværkere deres egne håndlavede produkter, og publikum kan gå på opdagelse blandt kunst, brugskunst og unikke designprodukter og gøre et godt køb.

Livemusik på torvet
Under markedet sørger Ulrik Sørensen, kendt fra Romhandleren, for stemningsfuld livemusik på torvet, hvor guitar og velkendte toner skaber en hyggelig ramme omkring markedet.

Påskeægsjagten fortsætter
Samtidig fortsætter Den store påskeægsjagt, hvor børn kan gå på jagt efter de 100 pastelfarvede æg, der er gemt rundt i Blokhus, Hune, på Gatewaypladsen og på Blokhus Strand. Æggene ligger udendørs og kan findes hele døgnet, og finder man et æg, kan det byttes til en præmie hos Ny Form i Blokhus.Blokhus Påskefestival fortsætter frem til den 6. april med mere end 100 aktiviteter, hvor forårsstemningen spirer i hele byen.

Besøgende kan gå på opdagelse blandt håndlavede produkter på kunst-, krea- og designmarkedet i Blokhus. Foto: Destination Blokhus
- Annonce -

SENESTE ARTIKLER