På patrulje på fjorden: Kontrol af jægere og fiskere ud fra Amtofte Havn

Politigården i Aalborg. Foto: Nordjyllands Politi.
Print Friendly, PDF & Email

På patrulje på fjorden: Kontrol af jægere og fiskere

I fredags, d. 8. oktober 2021, tog politiet i Himmerland på kontrol til vands sammen med to kolleger fra Fiskerikontrollen.

Tidligt fredag morgen stævnede en kollega nemlig ud fra Amtofte Havn, der ligger mellem Fjerritslev og Thisted, i Fiskerikontrollens motorbåd. 

Formålet med turen var at kontrollere fjordens fiskere og jægere ift. jagttegn, våben og ammunition, skudt vildt, samt om der for fandtes redningsveste ombord på deres pramme.

”Da solen steg op kunne vi”, forklarer politiassistenten på kontrollen Lars Beck, ”spejde via kikkert ind mod kysterne for at se efter eventuelle biler og jagtpramme. Vi havde dog ingen held til at finde jægere – vejret var angiveligt for godt og chancen for se pramjægerne ude på fjorden ville nok være højere i weekenden. Vi sejlede langs kysterne fra Aggersund helt ned til det nordlige Mors – ud til dæmningen mod Østerild og tilbage igen.”  

Til gengæld blev flere fiskere kontrollet til søs. Lars Beck forklarer: 

”Det blev til nogle konfiskerede hummertejner og bøder til fiskerne. Der blev i den forbindelse tjekket op på om sikkerhedskravene var opfyldt med hensyn til redningsveste, mv. Alt var fint desangående.” 

Det er næppe sidste gang, at Nordjyllands Politi har deltaget i sådanne kontroller på fjorden.