ForsideDebatOtto Kjær: Mangelfuld politisk sagsbehandling

Otto Kjær: Mangelfuld politisk sagsbehandling

Af Otto Kjær, Rugmarken 41 9690 Fjerritslev      

Mangelfuld politisk sagsbehandling

Kommunen har i denne måned til politisk behandling et kommuneplantillæg for temarevision for vindmøller, solceller og biogas, og politikerne har tidligere vedtaget regler for hvilke udvalg sådanne sager skal behandles i.

Reglerne siger, at for sager om kommuneplantillæg med forudgående høring i 8 uger skal sagsbehandlingen starte i Teknik- og Miljøudvalget, som indstiller en afgørelse til Økonomiudvalget som indstiller en afgørelse til Kommunalbestyrelsen.

Men nu springer man bare sagsbehandlingen i Teknik og Miljøudvalget over ved at starte sagsbehandlingen i Økonomiudvalget d. 19. april hvilket er i strid med egne vedtagne regler – kan der være andre hensyn at tage end overholde egne regler.?

Teknik- og Miljøudvalget afholder jo ekstraordinært møde d. 17. april om en lokalplan for FUN Art Hune hvor kommuneplantillægget også kunne være på dagsordenen, hvis det haster så meget som sagen vedr. FUN Art åbenbart gør når man afholder et ekstraordinært møde- for denne sag.

Udvalget afholder jo også et ordinært møde  d. 8. maj, hvor sagen kunne behandles. Medlemmerne af Teknik- og Miljøudvalget på nær Chr. Hem, som er medlem af Økonomiudvalget, bør være skuffet over den manglende inddragelse i denne sagsbehandling, og jeg forventer at de samt borgerne, der har afgivet høringssvar får en forklaring på fremgangsmåden på kommunalbestyrelsesmødet  d. 27. april   

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER