Orientering om magtanvendelse i Jammerbugt
Orientering om magtanvendelse i 2024, på Jammerbugt Kommunes plejecentre og botilbud er på dagsordenen når Social- og Sundhedsudvalget holder møde den 4. februar 2025.
Sagsbeskrivelse
Kommunalbestyrelsen orienteres en gang årligt om alle sager vedrørende magtanvendelse foretaget på voksenområdet. Opgørelsen dækker over magtanvendelser der er udført i både kommunale og private plejecentre og botilbud, hvor Jammerbugt Kommune er handlekommune.
Magtanvendelses indberetninger i 2024
Opgørelsen er er delt i 2, hvor der skelnes mellem akut fastholdelse, ulovlige og forhåndsgodkendte magtanvendelser.
Akut fastholdelse-og ulovlige magtanvendelse:
Der ses et større fald i akut fastholdelses magtanvendelser på de kommunale botilbud i 2024 – i 2023 var 39 magtanvendelser og i 2024 var der 18. Derved ses der et fald på 21 magtanvendelser. I 5 af de 18 magtanvendelser er det anden kommune som træffer afgørelse om, hvorvidt magtanvendelsen er lovmedholdelig.
Dette skyldes i høj grad et stort fokus på forebyggelse fra de enkelte tilbud med understøttelse fra chefkonsulent i forvaltningen. Alle kommunale tilbud gennemgår årligt reglerne for magtanvendelse samt undervises i konflikthåndtering. Ligeledes har der i 2024 været et stort fokus på forråelse, hvor selve kernen i kulturen omkring håndtering af konflikter er i fokus.
Ved undervisning på de kommunale tilbud har der været særlig opmærksomhed på 3 centrale principper når der anvendes magt:
- Mindsteindgrebsprincippet: Dette princip betyder, at magt kun må anvendes, når der ikke er andre mindre indgribende muligheder. Hvis en opgave kan løses på en mildere eller mindre indgribende måde, bør denne metode anvendes først. Magtanvendelse skal være sidste udvej, når andre tilgange (f.eks. dialog, støtte eller rådgivning) ikke har været tilstrækkelige.
- Proportionalitetsprincippet: Proportionalitetsprincippet kræver, at magtanvendelsen står i rimeligt forhold til den situation, man står overfor. Det vil sige, at det er nødvendigt at vurdere, om magtens omfang er passende i forhold til borgerens adfærd eller den risiko, der er til stede. Magt bør kun anvendes i et omfang, der er nødvendigt for at opnå målet og ikke være mere indgribende end nødvendigt.
- Skånsomhedsprincippet: Skånsomhedsprincippet handler om at udvise respekt og omtanke for borgeren, når magt anvendes. Det betyder, at magtanvendelsen skal ske så skånsomt som muligt og på en måde, der minimerer eventuelle fysiske og psykiske skader. Det er vigtigt at tage hensyn til borgerens værdighed og sikkerhed, så magt anvendes på en måde, der er så lidt belastende som muligt.
Dette for at begrænse brug af magt over for borgere i tilbuddene til det absolut mindst mulige. Borgernes personlige frihed er ukrænkelig jf. §71 i grundloven.
Der har i perioden været fortaget 1 ulovlig magtanvendelse, som ikke levede op til de tre grundlæggende principper. I dette tilfælde har forvaltningen sikret ekstra undervisning om brug af magt, samt supervision til personalet.
Forhåndsgodkendte magtanvendelser 2024
I 2024 er der primært tale om ansøgninger om brug af velfærdsteknologi, brug af stofseler samt fastholdelse i hygiejne situationer.
Der er i 2024 søgt om forhåndsgodkendelse til 6 borgere der skal bruge dørlarmer, 2 borgere der skal bruge stofseler og 1 borger der skal fastholdes i hygiejne situationer.
Tidsplan
SSU 05.02.25 (orientering)
ØKU 12.02.25 (orientering)
KMB 27.02.25 (orientering)
Retsgrundlag
Jf. § 15 BEK nr. 1239 af 22/11/2019, følger Kommunalbestyrelsen udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed over for de borgere, som kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, med henblik på en vurdering af behovet for opfølgning.
Budgetmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
Høring/borger- og brugerinddragelse
Orientering til Handicapråd og Seniorråd.
Indstilling
Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender sagen til Kommunalbestyrelsens orientering.