ForsideJammerbugtOrientering om evaluering af Tour de Jammerbugt 2024

Orientering om evaluering af Tour de Jammerbugt 2024

Orientering om evaluering af Tour de Jammerbugt 2024

Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget i Jammerbugt Kommune vil på møde den 5. september behandle et beslutningstema: Orientering om evaluering af Tour de Jammerbugt 2024

Sagsbeskrivelse
Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget godkendte den 2. december 2021 et revideret koncept for Tour de Jammerbugt. Med det nye koncept blev det besluttet, at Tour de Jammerbugt skal afvikles over en periode fra år 2022-2025, hvor alle lokalsamfund med en lokal udviklingsplan i løbet af perioden får mulighed for at være etapeby. Dette koncept og afviklingen af Tour de Jammerbugt evalueres nu for tredje gang, efter det blev afholdt for første gang i 2022.

Med afsæt i de seneste to års evalueringer er der sket forbedringer i forhold til antallet af rutemarkeringsflag, startnumreudlevering, inspiration til længere ruter, koncentreret kommunikation på facebook og registrering af deltagernes postnumre/by til analyse af, hvor deltagerne kommer fra.

Årets etapebyer var Brovst (onsdag den 12. juni), Øland (søndag den 23. juni), Saltum (onsdag den 24. juli) og Thorup-Klim (torsdag den 15. august).


Antal tilmeldte pr. etape:

2022: 240 tilmeldte i gennemsnit

2023: 320 tilmeldte i gennemsnit

2024: 295 tilmeldte i gennemsnit

  • Brovst: 318 tilmeldte
  • Øland: 267 tilmeldte
  • Saltum: 367 tilmeldte
  • Thorup-Klim: 230 tilmeldte

Hvor kommer deltagerne fra:

Øland

Saltum

Thorup-Klim


Brovst-tilmeldingen registrerede ikke postnumre på deltagerne.

Tilbagemeldinger fra årets etapebyer:

De fire etapebyer har svaret på et spørgeskema, hvor der generelt har været positive tilbagemeldinger. De få forbedringsforslag der kom ind omhandler muligheden for at blive etapeby igen samt indkøb af markeringsspray som supplement til markeringsflagene.

Derudover har byerne sat ord på, hvilke potentialer de ser i Tour de Jammerbugt:

  • ”Mange deltagere, både lokale og fra andre dele af kommunen, fik lejlighed til at komme rundt i områder de ikke havde kendskab til […]. Ugen efter var der besøg af en gruppe, som havde stiftet bekendskab med ruten (red.) og ville gå turen rundt igen.”
  • ”Befolkningstilvækst, reklame, samarbejde, arrangement der understøtter byen og godt arrangement for de lokale”
  • ”Giver god omtale og reklame for vores skønne område.”

Rekruttering af etapebyer 2025:

Der er 7 byer som endnu ikke har været etapeby under det reviderede koncept for Tour de Jammerbugt. Disse byer tilbydes i efteråret en plads som etapeby i 2025. Etapebyer 2025 forventes offentliggjort i februar 2025. Datoer for Tour de Jammerbugt 2025 forventes offentliggjort i marts 2025.

Indstilling: Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER