Så er Esport lokalet færdigt. Nu brænder de for at komme igang med Esport i Biersted!
-Derfor holder vi et lille åbent hus og opstartsmøde, hvor både børn og barnlige kan komme og se stedet, lyder det fra klubben.
Her er der mulighed for at skrive sig op på interesselisten, så de ved, hvor mange hold der kan laves, og om der er nogen, der vil være med til at støtte op om projektet.
Håbet er at kunne lave hold med:
-Gaming 4 Fun: Fra 2. klasse og op, hvor vi starter med motion, og hygger med de spil, man har lyst til.
-CS:GO
-League of Legends
-FortNite
-WOW Arena
Og gerne andre spil, der kan spilles som konkurrencesport – hvis der er interesserede.
Esport i Biersted håber, at kunne lave hold i alle aldersgrupper, både for ungerne og old-boys, så der skulle være mulighed for at mødes både over det sportslige og det sociale.
Men Esport i Biersted mangler stadig en træner til FortNite, et par voksne til at styre Gaming 4 Fun, og selvfølgelig en masse gamere i alle aldre, til at bruge de nye faciliteter.
Så kom forbi og hør mere om vores planer, og kom med gode ideer til, hvad vi kan bruge lokalet og maskinerne til!