ForsideJammerbugtOphævelse af lokalplan i Brovst

Ophævelse af lokalplan i Brovst

Ophævelse af lokalplan i Brovst

Årets og valgperiodens sidste kommunalbestyrelsesmøde i Jammerbugt Kommune har været afholdt. På dagsordenen var blandt andet ophævelse af lokalplan i Brovst.

Et forslag om at ophæve en lokalplan for området ved Møllegården i Brovst er nu sendt i offentlig høring i otte uger. Ophævelsen vil give mulighed for andre anvendelsesmuligheder end plejecenter og ældreboliger.

Lokalplanen for området ved Møllegården i Brovst blev vedtaget tilbage i 1980 og fastsætter, at området kun må anvendes til institutioner og lystanlæg/rekreative formål, hvilket gav mening, da hele området dengang blev anvendt til plejecenter og ældreboliger. Dette er dog ikke længere tilfældet, og det gør, at øvrige ejendomme, der ligger i lokalplanområdet, ikke kan udnyttes til andet. Derfor foreslår Jammerbugt Kommune nu, at lokalplanen ophæves.

Der kan afgives høringssvar på Jammerbugt Kommunes hjemmeside: jammerbugt.dk/demokrati-og-indflydelse/horinger-og-afgorelser

Området vil også fremover være et offentligt område – blot med flere anvendelsesmuligheder.

Forslaget var i høring i november hos ejerne i området, og her kom der ingen bemærkninger til Jammerbugt Kommune.

Også i Aabybro er der nyt i forhold til lokalplaner. Her har Kommunalbestyrelsen vedtaget en lokalplan for et boligområde på Rolighedsvej. Lokalplanen giver mulighed for op til ti række-, kæde- eller dobbelthuse. Der er allerede opført seks boliger i området, og der kan således nu opføres yderligere fire.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER