Af Ole Stavad (S) Regionsrådsmedlem og kandidat til Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt
Det nytter ikke at love alt muligt – som er umuligt!
Man kan godt blive ramt af en lettere depression under en valgkamp, og sidde tilbage med oplevelsen af at bo i et land, hvor nærmest ingenting fungerer – og hvor borgerne konstant udsættes for omfattende svigt.
Desværre er der også grimme eksempler på svigt. Det skal der naturligvis hankes op i. Og godt det kommer for dagens lys, så svigt og problemer kan håndteres og løses.
Det ændrer bare ikke på, at vi er privilegerede, og bor i ”måske” verdens bedste land med en velfærd, som få kan måle sig med.
Jeg advarer imod, at de partier og de kandidater, der sjældent tager ansvar – og som påstår, at de kan løse ethvert problem – bliver belønnet på bekostning af de partier og de kandidater, som konstant både tager ansvar og tager det hårde slid, der følger med.
Ingen kan f.eks. med et fingerknips løse problemet med, at vi mangler social- og sundhedsmedarbejdere i vores hjemmepleje. Ikke bare i Jammerbugt, men desværre overalt.
Frem mod 2030 viser beregninger, at vi på landsplan kommer til at mangle op imod 15.000 social- og sundhedsassistenter, som frem mod 2035 kan vokse til 25.000.
Også på lærer- og pædagogområdet, står vi over for store udfordringer, hvor færre søger ind på uddannelserne i forhold til behovet.
Det er problemer, som man ikke bare kan ”snakke sig ud af”. Der findes ingen enkle løsninger. Det vigtigste, vi kan gøre i Jammerbugt, er, at skabe de mest attraktive arbejdsvilkår, så vi kan fastholde de medarbejdere, som vi allerede har – og gøre os attraktive for nye ansøgere.
Også det er lettere sagt end gjort, når man allerede mangler kvalificerede medarbejdere, som presser både ledelse og medarbejdere for at nå det hele. ”Fru Jensen” skal jo have sin hjemmehjælp, som kan være forudsætningen for, at hun overhovedet kan komme ud af sengen.
Derfor et det et område, som kræver konstant politisk opmærksomhed. Ellers kan det ende helt galt.
I Region Nordjylland er jeg lige nu medlem af ”Udvalg for Uddannelse, Arbejdsmiljø og Rekruttering”. Et nyt udvalg ,som vi lavede for 4 år siden, på socialdemokratisk foranledning. Udvalget har konstant fokus på alt det, som der skal til for at skabe den gode arbejdsplads. Vi har bestemt ikke løst alle medarbejderproblemer i Region Nordjylland, men vi står et langt bedre sted i dag, end vi gjorde for 4 år siden.
Jeg vil håbe, at der i Jammerbugt kommunalbestyrelse efter valget, vil være opbakning til noget lignende. Der findes ingen patentløsninger, men et tæt samarbejde mellem politikere, ledere og medarbejderrepræsentanter, er det bedste bud på at skabe den bedste arbejdsplads, hvor medarbejderne gerne vil blive og nye søge til.
Danmark er et fantastisk land, med en fantastisk velfærd. Det skal vi gøre alt det, som vi kan, for at passe på. Med mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor, bliver det en politisk hovedopgave, at tage hånd om i de kommende år.
Det nytter ikke at lukke øjnene og love alt muligt, som reelt er umuligt.
Det er bestemt ikke umuligt at stoppe brugerbetaling for dossering af medicin til kommunens syge og svage der ikke selv kan finde ud af deres medicin. Det er da en kommunal kerneopgave at passe på vores svageste uden at kræve betaling for ydelsen.
Og helt urimelig når kommunen har råd til 2 x kr. 500.000,- til driften af et privat papirmuseum. Det er absolut skammelig prioritering af kommunens sparsomme midler på bekostning af vores svageste, og det synes jeg du bør forklare dine partikolleger.
For at dit indlæg ikke også bare bliver til snak, så mangler jeg
at høre dine helt konkrete bud på hvordan den bedste arbejdsplads med de mest attraktive arbejdsforhold, ser ud.
Det, jeg hører disse faggrupper sige igen og igen er, at de mangler flere kollegaer, meget mere tid og frihed til at løse opgaverne ordentligt.
Jeg synes du har fat i noget helt rigtigt, når du foreslår et tættere samarbejde mellem politikere, ledere og medarbejdere. Men hvad er det helt konkret, du mener at dette samarbejde vil kunne føre til? Bedre arbejdsvilkår på disse udsultede områder, kan umuligt gøres gratis, så hvad med økonomien? Hvad må det koste?