ForsideDebatOle Stavad: Er Venstre ved at vågne op?

Ole Stavad: Er Venstre ved at vågne op?

Af Ole Stavad (S) Regionsrådsmedlem Kirsten Holcks Vej 8, 9460 Brovst

Er Venstre ved at vågne op?

Partsindlæg af Borrisholt Steen for de gule fagforeninger

Jeg forstår godt venstremanden Christian Borrisholt Steens frustrationerne over aftalen om udenlandsk arbejdskraft, som han bl.a. giver udtryk for i Nordjyske den 16. juli. Som venstremand virker det helt forkert at stille krav om, at udlændinge der kommer til Danmark for at arbejde, skal være medlem af en ”rigtig fagforening”, der indgår aftaler og overenskomster med arbejdsgiverne, og sikrer ordentlige løn og arbejdsforhold. 

Venstre har jo aldrig brudt sig om ”rigtige fagforeninger”. Derfor har Venstre under overskriften ”den personlige frihed” altid undergravet selve fundamentet for fagforeningerne og den Danske Arbejdsmarkedsmodel, der har sikret Danmark et af verdens mest stabile arbejdsmarkeder. Det har dog ikke forhindret Venstre i, når man holder sine ”festtaler” og i internationale sammenhænge at rose sig af ”Den danske model”. Venstre magter kunsten ”både at blæse og have mel i munden”.

Indlægget af Christian Borrisholt Steen, der angiveligt er ansat som konsulent hos Kristelig Arbejdsgiverforening, må vel også betegnes som et partsindlæg fra en repræsentant for ”en gul fagforening og en gul arbejdsgiverforening”.

Reelt er der hverken tale om en fagforening eller en arbejdsgiverforening – og de er ikke en del af Den danske Arbejdsmarkedsmodel, der sikrer ordnede forhold på arbejdsmarkedet.

Jeg har et spinkelt håb om, at aftalen om udenlandsk arbejdskraft kan tolkes som et begyndende nybrud hos Venstre. Jeg håber, at Venstre langt om længe er ved at forstå, hvor stor skade deres konstante angreb på ”de rigtige fagforeninger” der indgår overenskomster, risikerer at gøre på Den danske Arbejdsmarkedsmodel og på et stabilt arbejdsmarked. 

Kommer medlemstallet hos de ”rigtige fagforeninger” der indgår aftaler og overenskomster med arbejdsgiverne væsentligt under 50 pct. af alle lønmodtagere, kan man risikere, at Den danske Arbejdsmarkedsmodel mister sin styrke og betydning. Det kan i givet fald få dramatiske konsekvenser for hele stabiliteten på det danske arbejdsmarked.

Det håber jeg, at Venstre og andre borgerlige partier efterhånden får øjnene op for, hvor stor skade de risikerer at gøre på en vigtig del af det fundament, der har skabt et stærkt og konkurrencedygtigt Danmark. Derfor skal vi passe på ”de rigtige fagforeninger” og ”de rigtige arbejdsgiverforeninger”. Dem har Danmark brug for.

2 KOMMENTARER

  1. Kære Ole Stavad !
    Klar og tydelig tale om et emne der jævnligt dukker op !
    Venstre lokker du ikke ud af busken på nogen måde – de støtter dem der forhandler “hælervarer” som f.eks. KRIFA – godt beskrevet flere gange af MF Karsten Hønge !
    vh
    Jens Dige

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER