Øget tryghed på Gjøl Havn
Der kan gå nogle kostbare minutter, hvis en person kommer til skade på Gjøl Havn, og indtil der kommer hjælp. Det er derfor en fordel, at der er udstyr til rådighed, hvis nogen kommer til skade.
Gjøl Vinterbadere har derfor søgt TrygFonden om støtte til indkøb af en spineboard, hvor en person kan løftes op på og spændes fast, indtil den professionelle hjælp når frem.
Et spineboard er især velegnet, hvis nogen slår ryggen eller nakken og skal løftes hen til et sted, hvor der er læ og varme, mens hjælpen kommer til Gjøl.
Det er et Laerdal BaXstrap Spineboard, der giver den bedste og mest komfortable håndtering af personer, som kræver omgående, akut spinal behandling.
Det nye spineboard er anbragt på vinterbadernes badebro, hvor alle brugere på havnen er velkommne til at hente det, hvis nogen kommer til skade. På badebroen har vinterbaderne også anbragt en kasse med et tæppe og lidt andet nødudstyr.
Jammerbugt Kommune har desuden opsat et redningsbræt i nærheden, men det er ikke velegnet til persontransport. Det nye spineboard og redningsbrættet supplerer hinanden på bedste vis, og der findes desuden en redningskrans, som også er en støtte fra TrygtFonden.
Formanden for Gjøl Vinterbadere, Bente Bjørn, er meget taknemmelig for støtten fra TrygFonden, men hun håber dog, at der aldrig bliver brug for det.




