ForsideAabybroNyt sundhedshus i Aabybro

Nyt sundhedshus i Aabybro

Nyt sundhedshus i Aabybro

Praktiserende læge Johan Krogshave Holdt har købt ejendommen Peter Løthsvej 2, Aabybro af Flemming Beltoft med henblik på etablering af et nyt sundhedshus i Aabybro. I første omgang flytter Johan Krogshave Holdt sin lægepraksis fra Mediecentret på Søparken og etablerer en lægeklinik i bygningen.

Johan Krogshave Holdt udtaler, at visionen er at skabe et lokalt forankret sundhedshus i hjertet af Aabybro. Et sted, hvor rammerne giver mulighed for en moderne lægeklinik – og hvor fremtiden kan bringe flere sundhedstilbud til gavn for hele lokalområdet.

Flemming Beltoft fortæller, at bygningen har stået tomt et års tid. Der har været flere potentielle købere, men det har været vigtigt for os, at finde den rette køber, så den gode bygning og det grønne område omkring kan danne rammen om den rigtige forretning. Flemming Beltoft er glad for, at det er lykkedes at finde en fremtidig anvendelse af bygningen og det grønne område til gavn for byen og dens borgere.

Borgmester Mogens Gade udtaler, at det er vigtigt for Aabybro og Jammerbugt Kommune generelt, at vi får privat praktiserende læger – så det gode gamle familielægesystem kan blive en realitet – det giver mest sundhed for pengene og størst tryghed for borgerne – derfor hilser jeg det nye initiativ velkommen.

Johan Krogshave Holdt oplyser videre, at der skal foretages nogle indvendige bygningsmæssige ændringer, så den kan danne rammen om en moderne lægeklinik. Håndværkerne er allerede rykket ind, og Johan Krogshave Holdt forventer, at bygningen kan stå færdig, så han kan starte den nye lægeklinik umiddelbart efter nytår.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER