Forskere fra Kræftens Bekæmpelse kommer nu med en helt ny forklaring på hvorfor normale celler bliver til kræftceller. Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift, Nature Communications.
På mange måder kan man sammenligne vores celler med en fabrik. I centrum af fabrikken findes en arbejdsplan – vores gener – der beskriver, hvordan fabrikken skal styres. Generne sikrer, at fabrikken fungerer som den skal og laver de produkter, den er bygget til. Og fordi generne er så vigtig, er der et omfattende sikkerhedssystem, der holder øje med, at der ikke opstår fejl i dem, og udnytter forskellige strategier for at begrænse dem.
Det er det sikkerhedssystem, som ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse nu giver et helt nyt indblik i. Nærmere bestemt viser forskningen, hvordan systemet bruger en hidtil helt ukendt form for affaldssystem, for at vedligeholde generne.
– Det har længe været kendt, at kroppens celler har et generelt system til bortskaffelse af affald men det helt nyt, at der faktisk findes et system, der helt specifikt har til formål at beskytte vores gener og holde dem stabile. Genetisk ustabilitet er en af de vigtigste måder en normal celle bliver til kræftcelle, og vi er dermed inde og få viden, som er universel for udviklingen af kræft på tværs af mange kræftformer. Det siger forskningsleder og professor Francesco Cecconi, som har ledet holdet af forskere hos Kræftens Bekæmpelse.
Selv om forskerne understreger, at der endnu er brug for meget mere forskning på området, håber de, at forskningen på længere sigt kan give viden om nye potentielle mål til behandling af kræft.
Arvemateriale deles ud under celledeling
Når celler deler sig, skal alt i cellens indre også fordobles, så der kommer to nye, identiske celler ud af delingen. I den proces skal vores arvemateriale også deles og fordeles med en komplet kopi i hver celle.
Ansvarlig for fordelingen af arvematerialet er de såkaldte centrosomer. Deres funktion er at trække de to dele af arvematerialet ind i hver sin nye celle.
Kræftceller har ofte fejl i centrosomerne, men hidtil ved man kun lidt om, hvordan fejlene opstår, eller hvordan centrosomerne i det hele taget bliver vedligeholdt og fejl i dem repareret.
Det er her, det ny-beskrevne affaldssystem kommer ind i billedet, for det har til opgave at vedligeholde centrosomerne. Nærmere bestemt sørger det for at strukturer, der er vigtige i vedligeholdelsen af centrosomerne jævnligt bliver nedbrudt og udskiftet så centrosomerne hele tiden fungerer optimalt.
Satellitter giver navn til nyt system
En af de ting, der følger med til at være de første i verden, der beskriver et nyt fænomen, er retten til at give den nye opdagelse et navn. Her har forskerne kaldt den nye affaldshåndtering for doryfagi. Det stammer fra det græske ord ” doryfóros” som betyder satellit.
Ordet er valgt, fordi det nye affaldssystem specifikt har fokus på strukturer i cellerne, der ligger som små satellitter rundt om centrosomerne.
