Et markant flertal af danskerne bekymrer sig om menneskets påvirkning på havnaturen og mener, vi i Danmark gør for lidt for at værne om den blå biodiversitet. Det viser en ny Megafon-undersøgelse for WWF Verdensnaturfonden.
89 procent af danskerne er bekymrede for naturens tilstand i havet. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Megafon har foretaget på vegne af WWF Verdensnaturfonden, og som er støttet af AAGE V. JENSEN NATURFOND.
56 procent af de adspurgte svarer, at de er helt enige i, at de bekymrer sig for, at vi mennesker forringer havnaturen i en grad, så det går ud over dyre- og planteliv under vandet. 33 procent svarer, at de er overvejende enige i samme udsagn. Kun tre procent er helt uenige eller overvejende uenige.
Og bekymringen for havets natur er ikke ubegrundet, fortæller generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden Bo Øksnebjerg.
”Danskerne bekymrer sig om havet, og det har de god grund til. Undersøgelsen vidner samtidig om, at danskerne nærer en stor kærlighed til havet. Med kærligheden følger også en vilje til at forandre og handle, og det er lige præcis det, vi har brug for, hvis vi fortsat skal nyde godt af al vores fantastiske blå natur, som desværre har det historisk dårligt,” sige Bo Øksnebjerg.
Syv ud af otte såkaldt prioriterede naturtyper i havet er i ”stærkt ugunstig tilstand”, og en række fiskebestande er gået massivt tilbage. For eksempel er der i dag 90 procent færre torsk i Kattegat end i 1990, mens ålen er kritisk truet og i stor risiko for helt at forsvinde.
Vi gør for lidt og skal gøre mere
Havet og dets økosystemer har med andre ord brug for markant mere og bedre beskyttelse. Ifølge Megafon-undersøgelsen svarer 62 procent af de adspurgte, at vi i Danmark gør for lidt for at passe på vores havnatur, så vi også i fremtiden kan opleve store dyr i havet, eksempelvis marsvin og sæler.
Samtidig bakker mere end to ud af tre danskere op om WWF Verdensnaturfondens forslag om henholdsvis at beskytte 30 procent af naturen under vandet og begrænse naturskadeligt bundtrawl i de danske farvande.
”Danskerne har helt ret i, at Danmark har gjort og gør for lidt for at beskytte havets økosystemer. Derfor er det også glædeligt, at så mange danskere samtidig bakker op om de tiltag, der kan gøre en reel forskel for biodiversiteten til havs. Men vi kan alle sammen gøre noget for at passe bedre på vores farvande ved for eksempel at spise bæredygtigt fanget fisk, smide vores skrald i skraldespanden og melde sig til vores havkorps,” siger Bo Øksnebjerg.
Havkorpset er for alle og er danskernes mulighed for med personlige historier, billeder og film at hjælpe WWF Verdensnaturfonden med at dokumentere havets tilstand. Den kendte youtuber og influencer Rasmus Brohave er med til at rekruttere danskerne til havkorpset.
Megafon-undersøgelsen er første led i projektet ’Havet Kalder’, som WWF Verdensnaturfonden står bag. Med støtte fra AAGE V. JENSEN NATURFOND vil natur- og miljøorganisationen de kommende to år se på tilbagegangen i den marine biodiversitet i Danmark, udbrede kendskabet til den tabte havnatur og konsekvenserne heraf for os mennesker såvel som for havets natur samt sætte fokus på, hvordan vi alle kan bidrage til at få den tilbage igen.
Om Megafon-undersøgelsen:
- Analyseinstituttet Megafon har i perioden 7.-11.april 2022 gennemført undersøgelsen blandt 1010 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.
- Hele 3 ud af 4 danskere er helt enige i, at det er vigtigt for dem, at den danske havnatur har det godt. I alt erklærer 96 procent sig helt enige eller enige i udsagnet.
- Det er særligt hensyn til forurening af havet (77 procent), og at havnaturen har det godt (76 procent), som bliver fremhævet som grunde til, at danskerne synes, at det er vigtigt, at havnaturen har det godt. Derefter kommer muligheden for at kunne bade i dansk hav i fremtiden (70 procent), samt for at fremtidige generationer skal kunne spise dansk fisk (68 procent).
- 89 procent af danskerne er bekymrede for, at vi mennesker forringer havnaturen så meget, at det går udover plante- og dyreliv i havet.
- Hele undersøgelsen kan hentes herunder.
Læs mere om projektet her:wwf.dk/havetkalder