Ny udstilling på Museum for Papirkunst – Fri entré i dag på åbningsdagen
I dag d. 5. oktober åbner Museum for Papirkunst i Hune dørene til en betagende udstilling
med den anerkendte indiske kunstner Debjani Bhardwaj (f. 1968). Med sine farverige og
detaljerede papirværker inviterer Bhardwaj publikum med ind i sine drømmeagtige
verdener, hvor grænsen mellem virkelighed og fantasi flyder sammen.
Bhardwaj udforsker hvordan historier former vores samfundsværdier og kollektive
hukommelse, og i høj grad også hvordan grænser mellem kulturer og mennesker kan
opløses. Udstillingen, der bærer titlen Flying Trunk – Stories We Share, præsenterer et
drømmeagtigt, farverigt univers, der rummer genkendelige figurer og mystiske
hybridvæsener.
Fortællingerne i Bhardwajs værker er inspireret af myter og fortællinger
fra hendes hjemland, mens der trækkes tydelige tråde til fortællinger fra resten af
verden og fra populærkulturen.
Udstillingen henvender sig til både store og små, og besøgende kan gå kreativt til værks
i udstillingens værksted, hvor der vil være mulighed for at eksperimentere med
skyggespil og papirklip i bedste Bhardwajs stil.
Udstillingen er støttet af: Kulturministeriet, A.P. Møller Fonden, Ny Carlsbergfondet, Ole Kirk’s Fond, Statens Kunstfond.
Den officielle udstillingsåbning finder sted lørdag den 5. oktober 2024 kl. 14.00-
16.00, hvor kunstneren er til stede.
Der er fri entré til åbningen.