ForsideAabybroNy pris: Kulturpris 2021 i Jammerbugt Kommune

Ny pris: Kulturpris 2021 i Jammerbugt Kommune

Kulturprisen er en helt ny pris, som Jammerbugt Kommune uddeler i forbindelse med Kommunens første kulturuge i uge 40.

Frem til mandag 6. september 2021 er der mulighed for at sende forslag til, hvem der i 2021 skal have Jammerbugt Kommunes Kulturpris.

Med prisen ønsker kommunen at anerkende en person:

  • Der har bragt kunst og kultur til Jammerbugt Kommunes borgere, og som har ydet en bemærkelsesværdig indsats inden for kunst eller det almene kulturelle område.
  • Der har sat synlighed på kunst og kultur i Jammerbugt Kommune og har kunst og kultur i sit hjerte.
  • Der står for høj kvalitet og har gode formidlingsevner, som medvirker til, at der sættes spor.
  • Der har været igangsætter og har givet inspiration til andre og skabt interesse for aktiviteter inden for kunst- og kulturlivet.

Kandidater til årets Kulturpris indstilles ved at skrive nogle linjer om, hvorfor kandidaten fortjener prisen. Indsend indstillingen senest 6. september 2021 til Kulturkonsulent Ulla Tjell på utd@jammerbugt.dk

Det er Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, der beslutter, hvem der skal modtage prisen, efter indstilling fra Kulturelt Samvirke. Afgørelser træffes ved almindeligt flertal.

Kulturprisen uddeles søndag 10. oktober kl. 14 på Tranum Strandgård.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER