Ny minister med rødder i Jammerbugt

Jeppe Bruus
Jeppe Bruus (A) Foto: Steen Brogaard
Print Friendly, PDF & Email

Danmarks nye skatteminister Jeppe Bruus har stærke rødder i Jammerbugt og Nordjylland.

Jeppe Bruus blev fredag præsenteret som ny skatteminister. Jeppe Bruus har været folketingskandidat i Gladsaxekredsen siden 2008 og har i perioder også været indkaldt som stedfortræder. I 2019 blev han valgt til folketinget og 4. februar 2022 ny skatteminister.

Udpegningen af Jeppe Bruus som ny minister glæder vores tidligere minister fra Jammerbugt og nuværende regionsmedlem Ole Stavad. 

Ole Stavad fortæller:

Jeppe Bruus far Birk Christensen er født og opvokset i Pandrup, hvor hans far var pedel på Pandrup Skole. Jeg har i øvrigt haft Birk som spejder i Pandrup, hvor jeg var spejderleder i mine tidlige ungdomsår, hvor jeg var elev i Hvetbo Herreds Sparekasse i Pandrup.

Jeppe Bruus mor Hanne f. Madsen, er født og opvokset i Brovst, hvor hendes far var selvstændig tømrer. Hun har i øvrigt stadig en tvillingebror, som bor i Skovsgaard.

Stort tillykke til Jeppe Bruus med minister-jobbet.