ForsideJammerbugtNy kontrakt om rengøringen i Jammerbugt Kommune

Ny kontrakt om rengøringen i Jammerbugt Kommune

Ny kontrakt om rengøringen i Jammerbugt Kommune

Jammerbugt Kommune har indgået en 4-årig kontrakt med KN Rengøring fra Pandrup, som pr. 1. juli 2024 overtager rengøringsopgaven. 

Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune besluttede i juni 2023, i forbindelse med udløbet af kontrakten med Kongsvang Cleaning & Facility A/S, at sende rengøringsopgaven i udbud. Med udbuddet var ønsket i første omgang at afklare, om opgaven skulle hjemtages eller udliciteres igen.

De indkomne tilbud viste en årlig millionbesparelse sammenlignet med hjemtagning af rengøringsområdet, og der var flertal for en fortsat udlicitering. Valget faldt i henhold til de udstukne kriterier (Pkt. 62. referat fra kommunalbestyrelsesmødet d. 20. marts 2024) efterfølgende på KN Rengøring fra Pandrup.

LÆS OGSÅ: Nyt udbud forlænger kontrakt af udlicitering af rengøringsområdet i 4 år

I KN Rengøring glæder man sig over opgaven og ser frem til at lægge sig selen for en høj rengørings-standard rundt om på institutioner og arbejdspladser i Jammerbugt Kommune.

”Vi ved om nogen, at de rammer vi færdes i, betyder meget for den enkeltes trivsel, og her er rengøringen en vigtig brik – en brik vi ofte først opdager, når det halter. Som rengøringsvirksomhed er vores mål derfor at forblive usynlige i kulissen, og sådan vil det også være i forhold til vores opgave i Jammerbugt Kommune. Vi glæder os til at tage fat og er i fuld gang med organiseringen,” lyder kommentaren fra Henrik Nielsen, indehaver af i KN Rengøring.

Med fortsat udlicitering og valget af KN Rengøring er den rigtige retning sat, mener borgmester Mogens Christen Gade.

”Som kommunalbestyrelse er vi er nødt til nøje at overveje, hvordan vi bruger skattekronerne. Nogle gange hjemtager vi opgaver, og andre gange udliciterer vi. Med en millionbesparelse ved udlicitering af rengøringsopgaven er det derfor den vej, vi går her. Samtidigt får vi leveret et langt større antal rengøringstimer, end tilfældet er i dag, så på den måde har vi kvalitetsmæssigt og økonomisk fået et godt tilbud. Jeg ser frem til, at KN Rengøring de kommende år vil løse opgaven til glæde for vores ansatte og borgerne.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER