ForsideJammerbugtNy fraktion på Nordværks genbrugspladser

Ny fraktion på Nordværks genbrugspladser

Ny fraktion på Nordværks genbrugspladser

Fra og med den 1. december 2025 skal stenuld og glasuld sorteres i hver sin container, når du afleverer det på affaldsselskabet Nordværks genbrugspladser.

Tidligere når du har afleveret isolering (enten stenuld og glasuld) på de nordjyske genbrugspladser, skulle det i én container. Men fra 1. december 2025 ændrer det sig. Fra da af skal stenuld og glasuld sorteres i hver sin container, når du afleverer det på affaldsselskabet Nordværks genbrugspladser i Aalborg, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt og Rebild Kommune.

Årsagen til opdelingen af de to isoleringstyper skyldes to ting. For det første, at det er blevet lovmæssigt bestemt i affaldsbekendtgørelsen. For det andet, at stenuld kan genanvendes, mens det endnu ikke er muligt at genanvende glasuld, fortæller genbrugspladschef hos Nordværk Thomas Thomsen:

– Vi arbejder hele tiden på at genanvende så meget som muligt af det affald, der afleveres på vores genbrugspladser. Og da det lige nu kun er muligt at genanvende stenuld, giver det bare bedre mening, at de to isoleringsmaterialer sorteres hver for sig, siger han og tilføjer:

– Jeg håber, borgerne vil tage godt imod den nye sortering. Skulle man komme i tvivl om, hvorvidt man har sten- eller glasuld, er man altid velkommen til at spørge en vejleder på pladsen. 

Brugt ren stenuld Foto: Nordværk

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER