Ny forskning: Sundhedsøkonomisk gevinst ved at give børn i mistrivsel effektiv hjælp

Udbredelsen af programmer som Mind My Mind kan forebygge, at børnenes problemer udvikler sig mere alvorligt, reducere de samlede samfundsomkostninger og vigtigst af alt: hjælpe en stor gruppe børn, der ofte ikke får hjælp i dag. Foto: Psykiatrifonden

De sundhedsøkonomiske gevinster er endnu et argument for at sætte effektivt ind med systematisk, evidensbaseret lettere behandling til børn i psykisk mistrivsel. Det viser ny, dansk forskning, som netop er blevet offentliggjort.

Den sundhedsøkonomiske analyse er gennemført af ph.d. i sundhedsøkonomi Rasmus Trap Wolf og hænger sammen med forskningsprojektet Mind My Mind, der fandt en effektiv metode til at hjælpe børn med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Analysen peger på, at indsatsen kan være omkostningseffektiv, vurderet ud fra de stabile effekter, der blev påvist i det første halve år og som peger på en vis holdbarhed af gevinsten..

-- annonce ---

Læs forskningsartiklen

Mind My Mind har dokumenterede gavnlige effekter på det mentale helbred og funktionsevnen hos børn og unge i skolealderen med angst, depressive symptomer og adfærdsvanskeligheder. Effekterne er dokumenteret i et stort randomiseret kontrolleret forsøg af Mind My Mind sammenlignet med kommunens sædvanlige tilbud, og resultaterne blev publiceret i tidsskriftet JAMA Psychiatry i 2021.

”Vi ved, at det mentale helbred har stor betydning for børns udvikling, både fysisk, psykisk og socialt, og vi antager derfor, at de gavnlige effekter af Mind My Mind efter endt behandling kan forebygge mere alvorlig psykisk sygdom senere i livet eller et bedre sygdomsforløb for nogle af børnene”, siger Pia Jeppesen, professor, ph.d., overlæge i afdelingen for børne- og ungdomspsykiatri ved Psykiatrien Region Sjælland, der er forskningsleder på Mind My Mind-studiet.

Dækker stor målgruppe

Mind My Mind-programmet har potentiale til at skabe store sundhedsøkonomiske gevinster, fordi det er effektivt, og fordi det er et transdiagnostisk program. Det transdiagnostiske design betyder, at behandlingen kan tilpasses til det enkelte barn, samtidig med at programmet dækker den store målgruppe af børn og unge, der søger hjælp for meget forskellige følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer.

”På den måde kan kommunerne slippe for at vedligeholde flere forskellige programmer for at dække behovet. Med Mind My Mind kan de visitere og behandle mange forskellige børn med følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer, der ofte ses i forskellige kombinationer og sværhedsgrader. Det betyder måske også, at børnene kan nøjes med ét behandlingsforløb, selvom de har flere typer af problemer”, siger Pia Jeppesen. 

Får ingen hjælp i dag

Mind My Mind udbydes i dag i otte danske kommuner, men Psykiatrifonden arbejder for at udbrede det yderligere som en del af en børnepsykologisk klinik, der skal findes i samtlige kommuner:

”Hvis vi som samfund beslutter, at der skal være ensartet adgang til tilbud om lettere evidensbaseret behandling til de mange børn og unge med psykiske problemer som angst, depression og adfærdsvanskeligheder, vil udbredelsen af programmer som Mind My Mind være en omkostningseffektiv løsning. Mind My Mind kan forebygge, at børnenes problemer udvikler sig mere alvorligt, reducere de samlede samfundsomkostninger og vigtigst af alt: hjælpe en stor gruppe børn, som har det svært og som mister dyrebar tid og udviklingsmuligheder, fordi de ofte ikke får nogen hjælp i dag”, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

Hun mener, at det er oplagt at udvikle et sådant tilbud som en del af den tiårsplan for psykiatrien, som regeringen har lovet at forhandle på plads inden næste folketingsvalg.

Undersøger langtidseffekt

Forskergruppen undersøger lige nu langtidsforløbet ved hjælp af spørgeskemaer til forældrene og kobling til anonymiserede registerdata hos Danmarks Statistik. Målet er at kortlægge omkostningerne til sundhedsydelser og sociale ydelser for børn og familier i Mind My Mind gruppen og i sammenligningsgruppen. De gavnlige effekter opgøres som QALY (Quality Adjusted Life Year), og jo længere de gavnlige effekter holder, jo lavere omkostning pr. kvalitetsjusteret leveår.

Det netop offentliggjorte studie er den sidste artikel af fire, der tilsammen udgør Rasmus Trap Wolfs ph.d.-afhandling ”Sundhedsøkonomiske perspektiver på tidlig behandling af mentale helbredsproblemer hos børn”. Ph.d-afhandlingen er en del af det samlede forskningsprojekt Mind My Mind.

Mind My Mind er en transdiagnostisk metode til lettere behandling af børn med tydelige tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder, som er udviklet og afprøvet i samarbejde mellem Psykiatrifonden, tre regioner og fire kommuner og støttet af TrygFonden.