Ny donation til det nye foreningshus fra en gammel Aaby-dreng

Foto: Det nye foreningshus
Print Friendly, PDF & Email

NY DONATION FRA EN GAMMEL AABY-DRENG
𝐈𝐯𝐚𝐧 𝐮𝐝𝐭𝐚𝐥𝐞𝐫 𝐨𝐦 𝐝𝐨𝐧𝐚𝐭𝐢𝐨𝐧𝐞𝐧:
Det nye foreningshus er et rigtig godt initiativ, som vil styrke sammenholdet for borgerne i Aabybro, og være en tiltrækningskraft for nye. Det er mere end 18 år siden at jeg flyttede fra Aabybro, men jeg husker stadig fællesskabet og sammenholdet omkring fodbolden i AAIF. Den betød rigtig meget for mig selv i min ungdoms opvækst.

Da jeg hørte om projektet gennem min familie, som stadig bor i kommunen, var jeg derfor heller ikke tvivl om, at det var et projekt jeg havde lyst til at støtte. Det vil derfor være en stor fornøjelse, at kunne give lidt tilbage til den positive udvikling af den by, som har betydet så meget for en som barn og ung – også selv om man bor helt derovre i København. Gode minder forgår aldrig.


𝐒𝐭𝐲𝐫𝐞𝐠𝐫𝐮𝐩𝐩𝐞𝐧 𝐮𝐝𝐭𝐚𝐥𝐞𝐫 𝐨𝐦 𝐝𝐨𝐧𝐚𝐭𝐢𝐨𝐧𝐞𝐧:
Ivan Beltoft, som jeg selv har haft fornøjelsen af, at spille fodbold sammen med i stort set alle mine ungdomsår i AAIF, og som de seneste 18 år har boet i København, har valgt at donere et meget flot beløb fra sit selskab Immeo P/S til Aabybro Foreningshus. Det er helt fantastisk, når der kommer “uventet” opbakning fra København til Aabybro Foreningshus.

Ivan synes, vi har gang I et rigtig godt projekt, og som gammel Aaby-dreng ønsker han at bakke op om projektet, til trods for han ikke har været en del af byen i 18 år – det er enormt prisværdigt!!