Flere af landets professionelle fodboldklubber har sat støttepakker til salg, så man kan støtte sin lokale fodboldklub i corona-krisen.
Nu kan man også støtte Jammerbugt FC ved at købe en støttepakke til enten 250, 500, 1.000 eller 3.000 kr.
”Coronakrisen har ramt hårdt. Højeste prioritet har naturligvis de sundhedsmæssige udfordringer og dernæst samfundsøkonomien i sin helhed. Men også idrætslivet og herunder fodboldklubber er hårdt ramt. Det gælder desværre også for Jetsmark IF og Jammerbugt FC, hvor det ikke kun gør ondt i humøret, men også økonomien, at bolden ligger stiller,” skriver Jammerbugt FC.
“Men forhåbentlig er vi alle snart på den anden side af denne krise. Bolden kan begynde at trille igen, og fællesskabet med de mange gode oplevelser for både store, små, unge og gamle vil igen bringes til live. Det glæder vi os til! Det håber vi også, I gør,” lyder det endvidere.
”Derfor håber vi, at de der har muligheden og som nyder fodboldens fællesskab, vil bidrage til at klubben kommer bedst muligt igennem krisen, ved at købe en af vores fire støttepakker, der indeholder lidt af alt det, vi glæder os til.”
Man kan læse mere om støttepakkerne via Jammerbugt FC’s Facebookside: