ForsideJammerbugtNorlys åbner seks nye lynladeparker langs E45

Norlys åbner seks nye lynladeparker langs E45

Norlys åbner seks nye lynladeparker langs E45

I det nye år åbner Norlys seks nye lynladeparker på Vejdirektoratets rastepladser langs E45. Det betyder, at elbilister dagen får hele 56 nye steder at vælge imellem, når de skal lade på farten.

Når rådhusuret ringer ud for sidste gang i år, og 2025 bliver til 2026 sætter Norlys strøm til hele seks nye lynladeparker på rastepladser langs E45.

Det betyder, at der fra 1. januar er hele 56 nye steder at lade elbilen lynhurtigt op hos Norlys.

– Elbilerne strømmer ud på de danske veje, og derfor er det afgørende, at vi løbende udvikler og udbygger mulighederne for, at du nemt og hurtigt kan lade, når du er på farten – særligt langs nogle af de mest trafikerede strækninger i landet, er det vigtigt med gode opladningsmuligheder, så bilister ikke skal holde i kø for at komme til., siger Ellen Trolle, direktør for Norlys’ ladeforretning.

De seks ladeparker er placeret på rastepladser i både nord- og sydgående retning af E45-motorvejen hhv. vest for Aarhus, syd for Vejle og nord for Rødekro. Der er tale om rastepladser, som Norlys har vundet dele af driften af i et udbud fra Vejdirektoratet.

Samtlige af ladeparkerne er er indrettet med ekstra lange pladser, sådan så elbiler med anhænger har let adgang til standerne uden først at skulle afkoble eksempelvis campingvognen.

Alle ladepladserne er overdækkede, med solceller på taget, så elbilister, der lader, er i ly for både regn og sol.

Norlys har i dag et af de mest vidtstrakte ladenetværk i landet og har blandt andet mere end 1.000 lyn- og hurtigladeudtag fordelt rundt i hele landet.

Her ligger de nye lynladeparker
Vest for Aarhus

Blankhøj: 8 lynladeudtag på 400 kW-ladere.

Pedersminde: 8 lynladeudtag på 400 kW-ladere.

Syd for Vejle

Skærup Øst: 12 ladeudtag på 400 kW-ladere.

Skærup Vest: 10 ladeudtag på 400 kW-ladere.

Nord for Rødekro

Ustrup Øst: 8 lynladeudtag på 400 kW-ladere.

Ustrup Vest: 10 ladeudtag på 400 kW-ladere.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER