ForsideBrovstNominer din favorit til Frivilligprisen 2024 og vær med til årets store...

Nominer din favorit til Frivilligprisen 2024 og vær med til årets store fejring af frivilligheden

Nominer din favorit til Frivilligprisen 2024 og vær med til årets store fejring af frivilligheden

Frivillighuset opfordrer til, at flere foreninger indstiller personer, som man mener fortjener Jammerbugt Kommunes Frivilligpris 2024. 

Frivilligprisen gives til en person, der gennem sit engagement har gjort en markant forskel på det frivillige sociale område i Jammerbugt Kommune. Det kan også være én, der har været med til at udvikle nye initiativer, som skaber værdi og fællesskab. Prisen hylder dem, der med dedikation og vedholdenhed har arbejdet for at gøre noget godt for andre. For at nominere skal du skrive lidt om, hvem personen er, og hvorfor netop denne person fortjener prisen. Indstillinger skal sendes senest den 22. november til frivillighuset@jammerbugt.dk.

Prisen anerkender det store arbejde, der ydes inden for det frivillige sociale område, og jeg tror, vi alle kender nogen, der år efter år udfører et stort stykke arbejde for at gøre noget godt for andre, siger formanden for Frivillighuset Susanne Larsen Kristiansen. Med Frivilligprisen har man muligheden for at sikre, at den person kan få den hyldest, de fortjener, fortsætter hun.

Frivilligprisen uddeles i forbindelse med FN’s internationale Frivillighedsdag den 5. december, som i år bliver ekstra festlig med Tarteletfest i Frivillighuset i Brovst kl. 18. Dagen markeres over hele verden for at hylde de mange frivillige, der skaber positive forandringer for andre. Frivillighuset glæder sig til at fejre dagen sammen med de frivillige i en stemningsfuld aften fyldt med smil, lækre tarteletter og en stærk fællesskabsånd i anerkendelse af de mange frivillige, der hver dag gør en forskel.

Tilmelding til Tarteletfesten skal ske senest den 2. december. Frivillighuset ser frem til at modtage flere nomineringer og til at fejre frivilligheden i fællesskab med de frivillige sociale foreninger i Jammerbugt Kommune.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER