ForsideBrovstNørregade 29 i Brovst skal give plads til grønne rammer

Nørregade 29 i Brovst skal give plads til grønne rammer

Nørregade 29 i Brovst skal give plads til grønne rammer

Godkendelse af ansøgning fra DAB Lejerbo om nedrivning af ejendommen Nørregade 29, Brovst er på dagsordenen når Økonomiudvalget i Jammerbugt Kommune holder møde den 1. oktober 2025.

Godkendelse af nedrivning af ejendommen Nørregade 29, Brovst indeholdende to ungdomsboliger og den tidligere daginstitution “Kyllingen”

Sagsbeskrivelse
Kommunalbestyrelsen har flere gange behandlet en sag fra Landsbyggefonden med genopretning af økonomien og ekstraordinære vedligeholdelsesarbejder i Lejerbo Aalborgs afdelinger i Jammerbugt Kommune.

I planen for afdelingen i Brovst har det været et ønske, at bygningen Nørregade 29 i Brovst kunne nedrives. DAB Lejerbos juridiske afdeling har nu på vegne af DAB Lejerbo Aalborg fremsendt en formel ansøgning om en nedrivning af bygningen. 

Det fremgår af Lejerbos oplysninger, at bygningen var den eneste bygning, som ikke blev nedrevet da fjerkræslagteriet blev nedlagt og der blev opført almene boliger på arealet. Bygningen er oprindelig opført i 1897 og blev senest ombygget i 2000. Den er på 224 m². Den indeholder to ungdomsboliger på hver 50 m² og lokaler på 124 m², der indtil 1. februar 2021 har været udlejet som erhvervslejemål til Jammerbugt Kommune til daginstitutionen “Kyllingen”.  

Lejerbo beskriver, at siden januar 2020 har den ene ungdomsbolig stået tom i  seks måneder og den anden i elve måneder. Pt. er begge udlejet, men det er til lejere, der ikke er under uddannelse. Ved en evt. beslutning om nedrivning vil de lejerne blive tilbudt en genhusning i en anden af boligorganisationens lejemål.

Med hensyn til bygningens vedligeholdelsesmæssige stand, er det oplyst, at klimaskærmen og en del af de tekniske installationer er nedslidte og der vil være behov for en større renovering, hvis bygningen fortsat skal bestå.

DAB Lejerbo har oplyst, at da ønsket om nedrivning har eksisteret gennem det meste af processen med Landsbyggefondsagen, er udgifter til nedrivningen indregnet i afdelingens vedligeholdelsesplan. Udgifterne vil således blive afholdt af de hensatte vedligeholdelsesmidler.
Det er beskrevet at de ekstraordinære afdrag på kreditforeningslånene vil blive afholdt af afdelingens henlæggelser.  

En evt. nedrivning har behandlet på afdelingsmødet den 5. november 2024, hvor det blev vedtaget at de ønsker bygningen nedlagt. Det er i den sammenhæng anført at såfremt nedrivningen kan godkendes vil arealet, hvor bygningen står, kunne anvendes til grønt område med f.eks. borde/bænke. 

Lejerbo Aalborgs hovedbestyrelse har den 9. december 2024 anbefalet indstillingen om nedrivning af bygningen.

Administrationen kan tilføje at de to ungdomsboliger formentlig godt kan undværes i Brovst. En anden boligorganisation har meddelt, at de ved ledighed ofte oplever udfordringer ved genudlejninger af deres ungdomsboliger i Brovst. De afdækker derfor i øjeblikket alternative muligheder for anvendelse af deres ungdomsboliger.  

Ved en evt. godkendelse må Kommunalbestyrelsen forvente at skulle vedstå de afgivne garantier på kreditforeningslånene ifm. relaksation, når/hvis bygningen nedrives. Det vurderes i givet kun at påvirke Jammerbugt Kommunes risici i mindre grad.

Tidsplan
Økonomiudvalget: 1. oktober 2025
Kommunalbestyrelsen: 9. oktober 2025.

Retsgrundlag: Almenboliglovens §27.

Budgetmæssige konsekvenser
Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser. Jammerbugt Kommune må forvente at skulle vedstå deres garantier på de optagne kreditforeningslån efter en relaksation når/hvis bygningen nedrives. 

Indstilling
Staben indstiller at Økonomiudvalget anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender at ejendommen Nørregade 29, Brovst indeholdende to ungdomsboliger og 124 m² erhvervsareal kan nedrives.

Bilag
DAB Lejerbos motivation for nedrivning af Nørregade 29, Brovst.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER