Selv om borgerne har større behov for støtte i dag end for fem år siden, bliver de visiteret til mindre hjælp. Det oplever de ansatte, som passer på børn, unge, voksne og ældre med handicap og psykiske lidelser.
Borgere med psykiske lidelser og handicap har det tydeligt dårligere end for blot fem år siden og har brug for mere hjælp, end de kan få. På trods heraf bliver de visiteret til mindre og mindre hjælp. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som er gennemført blandt mere end 1.100 erfarne ansatte inden for det specialiserede socialområde.
”Udviklingen går skræmmende hurtigt i den helt gale retning med et stigende svigt af nogle af de allermest sårbare borgere i vores samfund,” siger Torben Hollmann, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.
Helt konkret svarer 64 procent af FOAs medlemmer med mere end fem års erfaring i undersøgelsen, at de borgere, de drager omsorg for på døgninstitutioner, i botilbud og psykiatrien i dag har et større behov for støtte end for fem år siden. I samme periode er borgerne dog blevet visiteret til mindre hjælp, peger 56 procent af de ansatte på. Samtidigt modtager de flere forskellige målgrupper af borgere med forskellige udfordringer end før, melder hver anden ansatte. Den udvikling er formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen stærkt bekymret over.
”Man kan ikke bare pulje forskellige grupper af sårbare borgere sammen i samme tilbud, hvis deres behov er vidt forskellige. Så får de ikke den rette hjælp. Derfor er det trist, at så mange beretter, at de skal tage sig af flere forskellige målgrupper af borgere. Det er jo udtryk for et specialiseret socialområde i forfald,” siger Kim Henriksen.
Manglen på støtte til borgerne betyder, at de ansatte ofte føler sig utilstrækkelige i forhold til at give borgerne den hjælp, de synes er rimelig. Den følelse sidder hele 6 ud af 10 af de i alt næsten 2.000 adspurgte ansatte tilbage med én eller flere gange om ugen.
”Det er jo et nødråb fra dem, der i dagligdagen er allertættest på de borgere, det her handler om. Det skal vi tage dybt alvorligt. Og ja, det betyder, at der skal tilføres flere midler til området, ligesom det betyder, at vi bør afskaffe den snærende budgetlov, som forhindrer kommunerne i løbende at justere økonomien efter borgernes behov,” siger sektorformand Torben Hollmann.
Også i kommunerne erkender man, at der er udfordringer på området. På trods af, at der inden for de seneste to år er sket en eksplosiv stigning i udgifterne på 1,6 mia. kr. rækker det ikke til at opretholde serviceniveauet. Tirsdag begynder økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen, hvor finansieringen af det specialiserede socialområde vil være på dagsordenen.
”Her er der ingen tvivl om, at politikernes fornemmeste opgave vil være at sikre, at der denne gang afsættes ressourcer nok til området, så det ikke er den enkelte borger, der skal betale prisen for en konstant underfinansiering,” siger sektorformand Kim Henriksen.