ForsideAabybroNej til reklameskilt: Teknik- og Miljøudvalget skal behandle ansøgning om dispensation ved...

Nej til reklameskilt: Teknik- og Miljøudvalget skal behandle ansøgning om dispensation ved Kattedamsvej

Nej til reklameskilt: Teknik- og Miljøudvalget skal behandle ansøgning om dispensation ved Kattedamsvej

Godkendelse af afslag på dispensationsansøgning fra Lokalplan 27-033 til opsætning af skilt på facade af fælleshus i det nye boligområde ved Kattedamsvej, Aabybro er på dagsordenen når Teknik og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune holder møde den 13. januar 2025.

Sagsbeskrivelse
Vækst- og Udviklingsforvaltningen har modtaget ansøgning om dispensation til opsætning af et skilt på facaden på det nye fælleshus for de nye tæt-lavboliger ved Kattedamsvej, Aabybro. Skiltet samt dets størrelse og placering på facaden fremgår af bilag 1.

Gældende bestemmelser
Ejendommen er omfattet af Lokalplan 27-033, Boligområde, Kattedamsvej, Aabybro, der er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 12. oktober 2023. Lokalplan 27-033 indeholder bestemmelser omkring skiltning inden for boligområdet herunder:

“6.5: Skiltning og reklamer må ikke finde sted.

Dog kan Kommunalbestyrelsen tillade, at der på bygninger med erhverv eller til offentligt formål opsættes oplysnings- og orienteringsskilte. Desuden kan der opsættes orienteringsskilte ved indkørsel og p-plads. En evt. tilladelse gives formelt som en dispensation fra lokalplanen. Ved behandling af dispensationen vil det blive vurderet, hvordan den ønskede skiltning harmonerer med bygningens udtryk. Der bliver foretaget nabohøring, medmindre dispensationen skønnes at være af helt underordnet betydning for naboernes interesser”

Vurdering af dispensationsansøgningen
Det er Vækst- og Udviklingsforvaltningen vurdering, at det ansøgte skilt er i strid med lokalplanens bestemmelser omkring skiltning og reklamer, idet der i den konkrete sag er tale om reklamering for en virksomhed. Virksomheden, der reklameres for, er ikke placeret på den pågældende ejendom.

I områder udlagt udelukkende til boligformål gives der normalt ikke tilladelse til skiltning med reklamer, idet disse vurderes at ændre boligområdets karakter. I Jammerbugt Kommune er det almindelig praksis, at der ikke gives tilladelse til skilte med reklamer i boligområder, idet disse vil ændre boligområdets karakter.

I den konkrete sag anbefaler Vækst- og Udviklingsforvaltningen, at der meddeles afslag på dispensationsansøgningen, idet reklameskiltet er med til at bryde karakteren af det boligområde som lokalplanen for Kattedamsvej har til hensigt at fastlægge.  

I den konkrete sag er der tale om reklameskiltning af en virksomhed, der ikke er beliggende på den konkrete ejendom. Det vurderes således, at der vil kunne dannes præcedens for reklameskiltning i Jammerbugt Kommunes øvrige boligområder, hvilket vil kunne skabe grundlag for en ændring af boligområdernes karakter og udtryk, herunder blandt andet områderne ud til de større veje, hvor reklameskiltning har god effekt ift. synlighed.

Tidsplan Teknik- og Miljøudvalget den 13. januar 2025.

Retsgrundlag Lov om planlægning §§19 og 20.

Budgetmæssige konsekvenser Ikke relevant.

Høring/borger- og brugerinddragelse Ikke relevant.

Indstilling
Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at der meddeles afslag på dispensationsansøgningen til opsætning af skilt på facaden på det nye fælleshus ved Kattedamsvej, Aabybro.

Bilag
Bilag – Ansøgningsmateriale

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER