Nedsæt ventetiden på undersøgelser og vurderinger ved PPR

Jane Rødbro Koller
Jane Rødbro Koller (V)
Print Friendly, PDF & Email

AF Jane Koller KV21 Venstre

Nedsæt ventetiden på undersøgelser og vurderinger ved PPR

Vi er i valgkamp. Mange løfter bliver givet for vinde vælgernes stemme. Jeg lover ikke mere end jeg kan holde. Mine valgløfter tager udgangspunkt i mit daglige virke.

Børn og unge er en stor del af min hver dag både på hjemmefronten med egne børn, plejebørn og i arbejdsregi med anbragte unge. 

Jeg arbejder hver dag med at give børn og unge en tryg og udviklende opvækst, hvor de kan udvikle sig til at være medskabende i eget liv og være livsduelige samfundsborgere.

Jeg er i daglig kontakt med samarbejdspartnere i det offentlige, PPR, daginstitutionerne, myndighedsafdelinger osv.  Samarbejde og tiden til samarbejde er et omdrejningspunkt som er vigtig for at kunne gøre det bedste for barnet/den unge.  Det kræver tid og ressourcer. Det kræver stor faglighed og kompetencer.

Undersøgelser og udarbejdelse af PPV (Pædagogiske, psykologisk vurdering) fra PPR omkring barnets udfordringer mentalt, socialt eller sprogligt er i fokus i denne valgkamp og heldigvis for det.  Mine erfaringer set ud fra et både pædagogisk og et ”mor” synspunkt skal ventetiden for en undersøgelse i PPR ned.  Et barn eller en ung har stor risiko for at blive forsinket i udviklingen, hvis barnet og familien ikke får den rette støtte rettidigt. Barnet risikerer at opleve nederlag blive misforstået og dermed komme i mistrivsel. Institutionerne kommer under pres, da de ikke får ekstra støtte før vurdering om hvilke tiltag og støtte barnet skal have. Familien kommer under pres da de heller ikke kan tilbydes inspiration, sparring, støtte og aflastes i forhold til deres problemstilling.

Derfor giver det så god mening for mig at der intensiveres på dette område. For barnets, familien og institutionens skyld og i sidst ende vores alles skyld. Tidlige vurderinger og undersøgelser så den rigtige indsats kan sættes ind rettidigt. 

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn