Naturpleje Aaby Bjerg – 2. slæt i sensommeren

Print Friendly, PDF & Email

Lelauget for Aaby Bjerg tager endnu engang fat med et hø-slæt arrangement og leen skal på arbejde. Vi slår nænsomt udenom blomster, således der også er mad til insekterne efterfølgende.

Har du aldrig prøvet at slå med le før, så er det ingen hindring. Vi har udstyret og kan vejlede i brugen af det.


Alle er velkomne både børn og voksne – vi giver en let forplejning og godt humør.
Aaby Bjerg er et fredet højdedrag, beliggende i Store Vildmose, tæt på hængesæk, højmose og urørt gammel løvskov med bl.a. småbladet lind.

Adgangen til Aaby Bjerg sker via stien langs med Trædestenene – som er et levn fra stenalderfolket.

Naturplejen foregår i samarbejde med Jammerbugt Kommunes Team Vand og Natur, som efterfølgende fjerner alle bunker med høstet materiale.

Dato:
Lørdag den 19. september 2020

Tidspunkt:
Kl. 10 – 13

Mødested:
Mødested er P-pladsen ved Trædestenene på Centralgårdsvej.

Tilmelding:
Ikke nødvendigt