Natazja Torp & Peter Kjeldgaard er nyt forpagterpar på Gjøl Kro

Gjøl Kro
Natazja Torp & Peter Kjeldgaard Foto: Privat
Print Friendly, PDF & Email

Gjøl Kro’s venner: Det er med stor glæde, at bestyrelsen kan offentliggøre at vi har indgået aftale med nyt forpagterpar til vores Kro, fortæller René Poulsen.

De nye forpagtere er, Natazja Torp & Peter Kjeldgaard.
Natazja, Peter, deres datter og kommende barn vil også bo på Gjøl Kro, hvilke vi også er rigtig glade for.


Vi er sikre på det bliver en super tid vi går i møde med Natazja og Peter som nye forpagtere.Det er virkelig to fantastiske unge mennesker med masser af energi og lyst til livet og lyst til at give os en god oplevelse på Gjøl Kro.

Natazja og Peter vil i løbet af marts måned indrette sig på kroen, og hvis alt flasker sig vil de begynde med take away fra ca. 1. april, og så håber vi selvfølgelig Mette Frederiksen så hurtigt som muligt åbner op for, at vi også kan komme ind på Kroen og spise igen.

Når Natazja og Peter er kommet på plads vil I komme til at hører meget mere fra dem, om hvad deres planer for Kroen er – glæd jer! Vi håber selvfølgelig alle vil tage rigtig godt imod vores nye forpagtere og støtte dem alt det vi kan, her i en svær tid med Corona-restriktioner.