AF Natasja Thomsen, Mor i Jammerbugt Kommune og kandidat for Danmarksdemokraterne
Hvor er retfærdigheden i Jammerbugt Kommune?
Vi er en familie i Jammerbugt Kommune, som de seneste år har kæmpet en hård og urimelig kamp for vores datter, Alberte. Hun er hjertebarn og har brug for mere støtte og hjælp, end de fleste børn i hendes alder. Som borgere i et velfærdssamfund, forventede vi at kommunen ville stille sig på Albertes side, men sådan har virkeligheden desværre ikke været.
Gang på gang har vi oplevet, at afgørelser bliver trukket i langdrag, at vi skal sende de samme oplysninger ind igen og igen, og at vi bliver mødt med mistro i stedet for forståelse. Når vi som forældre står midt i et liv med sygdom, bekymringer og hospitalsbesøg, havde vi forventet og håbet at kommunen ville være en støtte. I stedet har vi følt, at vi er blevet modarbejdet.
Vi synes ikke det er rimeligt, at vi skal kæmpe så hårdt for noget, vi ifølge loven har ret til. Den energi vi bruger på at skrive klager, tale med sagsbehandlere og jage svar, kunne vi have brugt på det vigtigste: at være til stede for vores datter og give hende den tryghed, hun fortjener.
Vi ved, at vi ikke er de eneste. Vi har mødt andre familier og borgere i Jammerbugt Kommune, som har oplevet det samme – hvad enten det gælder hjælp til syge børn, ældre eller borgere med handicap. Når man bliver ved med at høre de samme historier, kan man ikke længere kalde det enkeltstående tilfælde. Så er det et systemisk problem.
Vi ønsker ikke at hænge enkeltpersoner ud, men vi ønsker at sige højt, at vi kræver en forandring. Vi kræver en kommune, der lytter og sætter borgerne først – især dem, der har allermest brug for det. Retfærdighed skal ikke være noget, vi som borgere skal tigge os til. Det skal være en grundpille i vores velfærdssamfund.
Vores håb er, at dette læserbrev kan være med til at starte en debat – og forhåbentlig en bevægelse – mod en mere retfærdig og menneskelig kommune. Det fortjener Alberte, det fortjener vi, og det fortjener alle borgere i Jammerbugt Kommune, der en dag kan stå i en situation, hvor de har brug for hjælp.
Det er skræmmende hvordan de professionelle sidder og ikke tager stilling . Alt i Jammerbugt handler om penge, penge der spares nu er dårlige eksempel på fremtidens udvikling af et kommende barn, ung mennesker og familie.
Vågn nu op
Det gør ondt at høre, at et barn og familien skal komme i klemme. Det er vigtigt, at vi hjælper, når der er behov som her. Mit motto er “Mennesket før systemet.” Det går jeg til valg på. Vil du som borger være med, så stem på Det konservative Folkeparti, hvor jeg stiller op. Venlig hilsen Lise Jørgensen.
Det er beskæmmende at være vidne til samme problem over hele landet: Systemstress er de belastningsreaktioner, som alt for mange børn, unge, voksne, ældre og deres pårørende udvikler som følge af langvarig, kompleks og konfliktfyldt sagsbehandling. På den anden side af skranken/skrivebordet udvikler medarbejderne moralsk stress, når de godt ved, hvad der fagligt er det rigtige at gøre i en sag, men rammerne for arbejdet ikke tillader det. De to typer stress hænger uløseligt sammen. Vi har alle fortjent en indsats i forhold til begge dele nu.