Narkopåvirket bilist anholdt på Aalborgvej

Foto: Nordjyllands Politi

En patruljevogn kom kørende ad Ålborgvej i Brovst, da man tirsdag den 15. september kl. 09:35 lagde mærke til en personbil på vejen.

En personbil, som betjentene i patruljevognen besluttede sig for at udføre kontrol med.

-- annonce ---


Betjentene standsede bilen og tog kontakt til føreren. Vedkommende viste sig at være en 31-årig mand. Ved mødet med bilisten fik betjentene hurtigt mistanke til, at han var påvirket, da der var en besynderligt lugt i bilen. 

Kort efter deltog manden i en narkometertest, som gav udslag: bilisten var tilsyneladende påvirket af euforiserende stoffer.

Politiet sigtede og anholdt derfor den 31-årige mand for kørsel under påvirkning af stoffer. Efter anholdelsen kørte patruljen manden til skadestuen med henblik på at få udtaget en blodprøve som bevismateriale i sagen.