Narkokørsel og frakendt førerret i Aabybro

Modelbillede Foto: Thomas Tolstrup
Print Friendly, PDF & Email

Narkokørsel og frakendt førerret i Aabybro


En patrulje fra Nordjyllands Politi standsede i går aftes, d. 6. december, en bilist på en parkeringsplads foran et supermarked i Aabybro. Det var ikke muligt for manden at fremvise sit kørekort, da han var frakendt førerretten – men alligevel havde han valgt at sætte sig bag rettet i en bil.

Derudover blev han narkometertestet – den påviste, at han var påvirket af cannabis. Efterfølgende blev han visiteret, hvor han blev fundet i besiddelse af 3,54 gram hash.

– Manden blev sigtet og anholdt for narkokørsel og besiddelse af euforiserende stoffer, oplyser Nordjyllands Politi i Døgnrapporten.