“Nak og Æd” i Aabybro
Jammerbugt Bibliotekerne har arrangeret foredrag med den autodidakte TV-mager og produktionsleder kendt fra programmet ”Nak & Æd” på Aabybro Bibliotek torsdag d. 2. februar kl. 19:00 – 21:00.
Jørgen Skouboe Møller startede på Danmarks Radio i 1977, hvor han blev ansat som produktionsleder. Jørgen Skouboe er sidenhen blevet kendt som naturmanden i programmerne: DR-Derude, Frilandshaven og Nak & Æd på DR, hvor han med stor iver og smittende engagement har præsenteret nye og spændende måder at bruge både haven og naturen på i samarbejde med den kendte kok Nikolaj Kirk.
I alt er det gennem årene blevet til over 100 programmer på DR2 om det at være aktiv i og med naturen. Jørgen Skouboe fortæller bl.a. om sit arbejde med programmet og sin egen holdning til jagt.
Tilmelding til foredraget her: https://www.jammerbugtbibliotekerne.dk/arrangementer/foredrag-debat/foredrag-med-joergen-skouboe-moeller-nak-aed
LÆS OGSÅ: Unge Jysktalende kvinder søges til ny sæson af Badehotellet
LÆS OGSÅ: Politiet: Digitale seksualforbrydelser – pas på dig selv