Mulighed for 110 pct. dagpenge får markant flere til at starte på uddannelse

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Foto: Steen Brogaard

Den midlertidige ret til et uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge har betydet, at langt flere begynder på et uddannelsesløft. Det viser et omfattende serviceeftersyn af beskæftigelsesreformens uddannelsesordninger.

Det har haft en positiv virkning, at puljen til uddannelsesløft er blevet justeret, og der er indført en midlertidig ret til uddannelse på 110 pct. dagpenge til brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft. Men der er også udfordringer med at få løftet flere ufaglærte til faglærte samt med en uddannelsesindsats, der er svær at overskue for både borger og jobcentre.

-- annonce ---


Sådan lyder nogle af konklusionerne i det serviceeftersyn af beskæftigelsesreformens uddannelsesordninger, der nu ligger klar. I 2017 besluttede forligskredsen at foretage et såkaldt serviceeftersyn med fokus på uddannelsestilbud for dagpengemodtagere. Formålet var at finde ud af, om de politiske intentioner fra 2014 om at målrette uddannelsesindsatsen mod virksomhedernes behov og mod de dagpengemodtagere med størst behov blev fulgt.

Et af de væsentlige resultater er, at der er sket en markant stigning i antallet af påbegyndte uddannelsesløft – primært på 110 pct. dagpenge, som blev indført i sommeren 2020. For 9 ud af 10 af de adspurgte borgere har muligheden for 110 pct. dagpenge været en forudsætning for at begynde på et opkvalificeringsforløb. Samtidig indikerer analyser, at korte og erhvervsrettede kurser kan have særligt positive effekter, særligt for ufaglærtes beskæftigelse.

Serviceeftersynet peger også på en række udfordringer. Godt nok er mange ufaglærte interesserede i at deltage i opkvalificering og uddannelse, men færre løftes til faglært, end forudsat i beskæftigelsesreformen fra 2014. Derudover oplever både ledige og jobcentre, at området er komplekst, svært at forstå og til tider administrativt tungt.

Serviceeftersynet bliver drøftet med forligskredsen i efteråret.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:

  • Jeg er glad for, at tiltagene sidste sommer har gjort en mærkbar forskel. Det er helt afgørende for vækst og økonomi, at flere tager en uddannelse, så vi er klar til fremtidens arbejdsmarked. Prognoser viser blandt andet, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft, så der er god grund til at have stort fokus på dette område. Især når vi ved, at det også for den enkelte er en god investering at tage en uddannelse.
  • Serviceeftersynet viser også, at der er udfordringer med kompleksiteten på området. Der er mange regler, og området er svært at overskue og for ufleksibelt. Derfor skal vi kigge på, om vi kan gøre det hele mere enkelt og nemmere at forstå for borgere, sagsbehandlere og virksomheder. Det nytter jo ikke, at man fx har 9-10 ordninger til uddannelse, når det kun er halvdelen af dem, som folk kender.
  • Jeg synes, at vi med det omfattende serviceeftersyn har et godt grundlag for at tage en politisk snak om mulige ændringer. Og jeg ser frem til at drøfte de forskellige analyser med forligskredsen efter sommerferien.