Mogens Christen Gade: Jammerbugt Kommune tager ansvar for den grønne omstilling
Jammerbugt Kommune, borgerne, ildsjælene, det private erhvervsliv og de ansatte har brug for en kommunalbestyrelse bestående af stifindere fremfor fejlfindere – sammen skal vi nemlig finde løsningerne på den fremtidige bæredygtige udvikling i vores skønne kommune – sammen skal vi sikre den optimale borgernære velfærd for vores borgere.
Johnny Solberg forsøger sig fra tid til anden som fejlfinder – lige for tiden undrer han sig over, at Jammerbugt Kommune har sendt breve til ministeriet om to energiparker i Jammerbugt Kommune.
LÆS OGSÅ: Johnny Solberg: Er Jammerbugt Kommune blevet ansat af energiselskabet BioCirc?
Svaret er ganske simpelt – Vi har sendt brevene fordi økonomiudvalget besluttede det på sit møde den 8. november i år under punkt 219.
Forvaltningen og undertegnede har ansvaret for at politiske beslutninger bliver ført ud i livet. Havde vi ikke sendt brevene kunne man med rette have klandret os for det.
Gennem mange år har Jammerbugt Kommune gjort meget lokalt for at bidrage til løsningen af de store klimaudfordringer vi står med – såvel globalt, nationalt som lokalt.
Vi har bl.a. lavet klimahandlingsplaner sammen med landbrugets organisationer – og på transport og affalds og energiområdet har vi lavet handleplaner. Jammerbugt Kommune er placeret i top 10 – når der tales om hvor meget vindenergi der produceres fra de danske kommuner
Disse initiativet også for at vi i fremtiden ikke skal være afhængig af Putins gas og fossile brændstoffer i det hele taget.
Derfor har et stort flertal i Jammerbugt Kommune også vedtaget et kommuneplantillæg der udpeger nye muligheder for at fremme den grønne omstilling – To store energiparker – en i Klim og en i Rendbæk området – herudover en større solcelleparkmulighed i nærheden af Moseby.
Som alle andre Nordjyske energiprojekter blev vores planforslag afvist af regeringen – primært fordi transmissionsnettet ikke er tilstrækkeligt – derfor har undertegnede sammen med andre gode Nordjyske kollegaer gjort regeringen og staten opmærksom på at udfordringerne med Transmissionsnettet bør løses så hurtigt som muligt – så vi i Nordjylland fortsat kan bidrage til den grønne omstilling – det har regeringen taget godt imod.
På økonomiudvalgets møde den 8. november var der således et punkt på dagsordenen om emnet – konkret var det punkt 219 hvor vækst og udviklingsforvaltningen indstiller følgende til Økonomiudvalget:
At økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning og via det tværkommunale samarbejde KKR og BRN gør regeringen opmærksom på, at Nordjylland som følge af regeringsudspillet i vid udstrækning kobles af den grønne omstilling på energiområdet
At der indsendes separate høringssvar på de to parker der er besluttet i kommuneplantillæg nr. 4 med henblik på at få afklaret fremtidige muligheder
Det drejer sig til orientering om Klim og Rendbæk.
Økonomiudvalget tager indstillingen til efterretning.
Så forvaltningen og undertegnede har dels sammen med projektholderne og som kommune fremsendt de besluttede høringssvar om begge energiparker.
Det konservative medlem af Økonomiudvalget Jørgen Ravn Christensen har sået tvivl om beslutningen – I den forbindelse har Kommunaldirektøren, som er sekretær for Økonomiudvalget slået fast overfor Jørgen Ravn Christensen , at ud over orienteringen er der også et beslutningspunkt – nemlig, at der indsendes separate høringssvar på de to energiparker der er besluttet i kommuneplantillæg nr. 4.
Så forvaltningen og undertegnede har blot fulgt op på en beslutning i Økonomiudvalget på mødet den 8. november. Det ved Johnny Solberg godt – og alligevel prøver han at så tvivl – Tænk hvad papir må finde sig i.
LÆS OGSÅ: Jørgen Ravn Christensen: Er kommunen ved at lukke sig om sig selv?
Kan godt forstå at Johnny Solberg er i tvivl, Da vi har set hvad der foregår i Jammerbugt kommune med borgmester Mogens Gade I spidsen for kommualbestyrelse