ForsideAabybroModernisering af Aabybro Genbrugsplads

Modernisering af Aabybro Genbrugsplads

Ligesom de tre genbrugspladser i Brovst, Fjerritslev og Pandrup, skal kommunens fjerde genbrugsplads i Aabybro også moderniseres. Allerede sidste år godkendte Kommunalbestyrelsen 625.000 kr. til forarbejder til projektet.

Modernisering af Aabybro Genbrugsplads

Den nuværende genbrugsplads og bygningerne på pladsen i Aabybro udvides og opgraderes til samme niveau, kvalitet og indretning som genbrugspladserne i Pandrup og Brovst. Genbrugspladsen i Aabybro får blandt andet en haveaffaldsplads og bedre tilkørselsforhold. Samtidig udvides genbrugspladsen med flere containere, så pladsen er fremtidssikret i forhold til byudviklingen i Aabybro og klar til fremtidens miljøkrav.

Det betyder, at den nuværende bygning stort set fjernes i løbet af moderniseringen. I stedet bygges en ny og næsten identisk bygning, som dem på Pandrup og Brovst genbrugspladser. I den nye bygning er kontoret hævet over terræn, så pladsmanden får bedre overblik over genbrugspladsen.

Det nuværende plateau og de nuværende støttemurere bliver ligeledes hævet, for at gøre kommunens genbrugspladser mere ens, dermed kan containere bruges på alle fire genbrugspladser. Det giver driftsmæssige fordele og optimering af kørslen.

Asfalt, kloakker og belysning bliver også fornyet – både fordi det trænger på den 18 år gamle genbrugsplads, og fordi de fremtidige vedligeholdelsesudgifter og elforbruget dermed mindskes.

Borgerne vil komme til at mærke arbejdet med moderniseringen, men kommunen forventer ikke, at genbrugspladsen bliver lukket under moderniseringen. Når arbejdet er afsluttet får Aabybro Genbrugsplads samme standard og serviceniveau som på de øvrige genbrugspladser.

Projektet er estimeret til 18,4 mio. kr. i alt inklusiv en bevilling i 2018 på 625.000 kr.

Lånet tilbagebetales gennem affaldsgebyrerne. Den samlede investering kommer til at koste hver husstand og sommerhus 34 kr. årligt i genbrugspladsgebyr.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER