Moderniser din have med ståldesign
Stål er måske stadig ikke lige det første materiale, man kommer til at tænke på, når man taler om haveindretning. Men det er faktisk lidt en skam. For det er efterhånden et materiale, som har vundet meget indpas i de danske have de seneste par årtier. Særligt på grund af det spændende og temmelig karakteristiske materiale cortenstål ser man mere og mere højbede, bassiner, bedkanter, brændeskjul, stålkanter til bed og havepejse m.m. i cortenstålet, der charmerer med sin tidløse rustfinish, som passer både ind i en klassisk men også mere moderne havestil.
Det er derfor meget nemt at få disse design integreret i dit uderum – men der findes mange flere fordele end de rente æstetiske, når du vælger stål til din have. I denne artikel giver vi dig indblik i, hvorfor vi mener, at ståldesignet er kommet for at blive i danskernes haver.
Her får du et materiale, der trumfer alle andre på holdbarhed
Det er klart for enhver, at stål er det mest holdbare i sammenligning med de materialer, vi ellers ser til havebrug. Til sammenligning kræver produkter i træ meget mere vedligeholdelse. Det skal males og kan blive mørt, hvis det gennem flere sæsoner står ude og bliver udsat for kontinuerlig kulde og nedbør. Det skal stål ikke på samme måde. Og med cortenstålet får du en finish, som du kan have glæde af i adskillige årtier uden at du behøver at røre en finger.
Gå efter et sammenhængende udtryk
Når produkterne i stål holder i årtier, kan du vælge at gå efter et samlet udtryk med forskellige design i samme materialer. For når tingene ikke går til, kan du lige så godt vælge at investere i ting, der passer sammen. Det gælder for eksempel postkasser og husnumre i cortenstål, højbede og bedafgrænsninger mellem plæne og bede samt havepejse i stål og matchende opbevaringsløsninger. På den måde kan du indrette din have i et sammenhængende udtryk – præcis som de fleste har for vane at gøre indendørs.
Gør dig selv og naturen en tjeneste
Det er måske en tilsnigelse at påstå, at stål ligefrem er et bæredygtigt materiale, da det naturligvis kræver nogle ressourcer at udvinde. Men når først produkterne er lavet, skal de ikke skiftes ud – og det er desuden meget let at genanvende stål til nye produkter. Der findes flere virksomheder, som laver specialdesignede løsninger i stål ud fra mål, der passer til din have og dit behov – blandt andet Stålhaven i Nordjylland, der producerer forskellige ståldesign i deres lille smedje i Løgstør. Og det er en oplagt mulighed for at få et meget personligt udtryk, som du kan have glæde af i utroligt lang tid.