Mobil testenhed kommer til Blokhus tre gange hen over sommeren

Blokhus strand. Foto: Jammerbugtposten.dk.
Print Friendly, PDF & Email

I sommerugerne kommer Region Nordjyllands mobile testenhed også forbi Blokhus, så både turister og lokale kan få en coronatest.

Blokhus er en af de byer i Nordjylland, som får besøg af den mobile testenhed i løbet af sommeren. Region Nordjylland har udpeget byerne og stederne, som testenheden besøger, og de er udpeget, fordi de er tæt befolket i sommerperioden.


Testenheden kommer til Blokhus ad tre omgange. Første gang bliver mandag 6. juli mellem kl. 9-15, anden gang kommer den mandag 27. juli kl. 9-15 og sidste gang bliver mandag 17. august – også mellem kl. 9-15.

I Blokhus vil testenheden være at finde ved Blokhus Turistbureau Springvandstorvet 4, 9492 Blokhus. 

Ud over Blokhus i Jammerbugt Kommune kommer den mobile testenhed også til Løkken, Lønstrup, Hirtshals, Skagen, Læsø, Ø. Hurup, Hals og Vorupør, Skallerup Klit og Aalborg Lufthavn i løbet af sommeren.