ForsideBrovstMistænkeligt besøg i haven: Ukendte mænd tjekkede "fuger" i Arrentsminde

Mistænkeligt besøg i haven: Ukendte mænd tjekkede “fuger” i Arrentsminde

Mistænkeligt besøg i haven: Ukendte mænd tjekkede “fuger” i Arrentsminde

Arrentsminde – En beboer på Vendsysselvej i Arrentsminde fik sig forleden en uventet overraskelse, da to mænd pludselig befandt sig i haven.

Ifølge politikommissær Ditte Andersen fra sagscenteret hos Hjørring Politi blev mændene konfronteret af beboeren, som spurgte, hvad han kunne hjælpe med. De to mænd forklarede, at de skulle “tjekke fuger i bygningen” – men det kom helt bag på beboeren.

– Der var ikke lavet nogen aftale om, at nogen skulle komme og se på fugerne, og da beboeren gjorde opmærksom på dette, forlod de hurtigt stedet i en hvid kassebil, oplyser Ditte Andersen.

Ejeren af bygningen blev efterfølgende kontaktet, og heller ikke han havde bestilt håndværkere eller givet tilladelse til adgang.

Politiet betragter hændelsen som mistænkelig og opfordrer borgere i området til at være opmærksomme på uvedkommende personer på privat grund.

– Har man oplevet lignende episoder eller set en hvid kassebil, der opfører sig mistænkeligt, vil vi meget gerne høre om det, siger Ditte Andersen og henviser til politiets servicenummer 114.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER