Mistænkelig hændelse i Aabybro
Nordjyllands Politi oplyser, at der onsdag eftermiddag blev anmeldt et mistænkeligt forhold i Aabybro.
En beboer på Fasanvej kontaktede kl. 13.55 politiet, efter at der var blevet bestilt en pakke hos en netbutik i vedkommendes navn – og betalt fra beboerens egen konto uden samtykke.
Ifølge politiassistent Ditte Andersen fra sagscenteret hos Nordjyllands Politi i Hjørring har anmelderen selv været i dialog med netbutikken. Butikken har lovet at være opmærksom på, om den bestilte pakke bliver afhentet, og i særdeleshed hvem der måtte møde op for at få den udleveret.
Politiet undersøger nu sagen nærmere.




